87 / 469
Københavns Kirkesag
Nr. 5.
Den 21. September.
1903.
T i l K i r k e n s V e n n e r i K ø b e n h a v n .
De kirkelige Forhold i
K ø b en h a vn
var i Løbet af Tredserne,
H alvfjerdserne og F irserne bleven ganske utaalelige, fordi man
ikke havde sørget for ved Udvidelse af K irkens Rammer at
holde Sk ridt med Folkets Vækst. Navnlig var Forholdene
ulykkelige i Forstæderne, hvor f. Eks. Vesterbro med kun én
K irke havde over 60,000 Indbyggere, og paa Nørrebro, hvor
Johannes Kirke havde endog over 80,000 Mennesker, medens
Byen stadig voksede med mellem 5 og 10,000 Mennesker aarlig.
Under saadanne Om stændigheder kan man ikke undres over, at
K irkens Gerning m aatte m islykkes, og at den navnlig stod af
mægtig overfor den fritænkerske og modkristelige Bevægelse,
og den Agitation, der, saa vel i de højere Sam fundslag som i
A rbejdernes talrige Skarer, med stor Dygtighed søgte at vende
Sindene bort fra Kirken.
Københavns K irkesag
kaldes den Virksomhed, som fra
Slutningen af F irserne har arbejdet paa at hjælpe Kirken ud
af denne elendige Stilling.
Til dette Maal h ar man søgt:
1.
a t fa a de u rim elig store S ogn e delte,
2.
a t fa a a n sa t de fo rn ø d n e P ræ ster,
2.
a t fa a o p fø r t de K irk e r, som beh ø ves;
og i nogen Maade er dette lykkedes.
Det Maal, man har sat sig, er m indst 1 Kirke og 2 P ræ ster
for hver 10,000 Indbyggere. H eri mangler der jo endnu en
Del; dog er i de forløbne 13 Aar P ræ sternes Antal om trent
fordoblet, og K irkernes Antal meget mere end fordoblet. I 1889
havde København og F rederiksberg, naar de senere indlemmede