81
Halvdelen af hvad der behøvedes til K irkens Drift ud over de
ordinære K irkeindtægter, valgt P astor Th. 1. P etersen til for i
Aar at være Medlem af Kirkefondets Bestyrelse.
G e t h s e m a n e M e n i g h e d s s a l .
A llerede i et P ar A arstid har man ude i Gethsemane Menig
hed klaget over, at man savnede Lokaler til Menighedens Møder.
Slem t nok, at den ene af P ræ sterne manglede et Lokale til
Konfirmandundervisning, men endnu værre, at de Besøgende ved
de forskellige Menighedsmøder aldeles ikke kunde rummes i S akri
stiet. N aar man talte med en af P ræ stern e om Møderne der
ude, kunde m an faa det Svar: „Vi er bange for at gøre vore
Møder mere bekendte, thi vi kan ikke en Gang rumme dem,
som kommer, og tør derfor ikke mdbyde flere.
Saadanne Foi-
hold var i Længden utaalelige, og da Menighedssamfundet nu i For-
aaret blev saa stort, at S akristiet ikke en Gang havde P lads
til alle dets faste Medlemmer, mente man, at nu maatte der
handles. K irkens Bestyrelse henvendte sig da til Kirkefondet
om H jælp til Indrettelse af en rummelig Menighedssal. Og i
Løbet af Sommeren er nu en saadan bleven indrettet, sammen
bygget med S akristiet og i F lugt med Kirken.
T irsdag d. 8. Septbr. blev det nye Lokale indviet med en skøn
Menighedsfest. Lokalet, som sammen med det ældre Sakristi
rumm er op imod et P a r hundrede Mennesker, er ly st og ven
ligt; den ene Langvæg er prydet med et meget sto rt forgyldt
T ræ kors og højt oppe paa Væggen over dette læses paa et hlaat
Baand: Det er fuldbragt. D ette er den eneste P rydelse; og den
fremhæver sig derfor saa meget stæ rkere.
Der var megen Glæde iblandt Menighedssamfundets Med
lemmer, da Menighedssalen nu kunde tages i Brug. Man glæ-
- dede sig over for første Gang i lang T id at kunne samles til
et Menighedsmøde under hyggelige og behagelige Forhold og
over, at Menigheden nu havde faaet et saadant Lokale, saa man
trøstig kunde optage A rbejdet for at faa D istriktets Beboere
til at slutte sig til Menighedskredsen.