416 / 1122
29 April, nævnte Stat (Erhvervsstaten), jfr. herom Overenskomstens
Nr. 73. Artikler 3, 4, 5 og 8.
Saadan Indkomst og Formue, med Hensyn til hvilken
Beskatningsretten i Medfør af Overenskomstens Bestemmel
ser er overladt Erhvervslandet, medtages overhovedet ikke
ved den paagældendes Ansættelse til Indkomst- eller Formue
sat i Bopælslandet, og tages heller ikke i Betragtning ved Fast
sættelsen af den Skatteprocent, hvormed Skatten i sidst
nævnte Land paalignes.
Endvidere søger Overenskomsten ved Fastsættelsen af
nærmere Regler for, hvad der skal forstaas ved fast Bopæl,
at udelukke det hidtil ikke saa sjældent forekommende Til
fælde, at en Person, begrundet paa Uoverensstemmelser mel
lem de to Landes herhenhørende Lovgivning og Praksis, be
tragtes som havende fast Bopæl i begge Lande.
Angaaende de særlige Forhold ved Til- og Fraflytning,
jfr. nærmere nedenfor.
II.
Som foran anført følger Overenskomsten med visse nær
mere angivne Undtagelser det Hovedprincip, at den af Sta
terne, hvor den skattepligtige har fast Bopæl, har den ude
lukkende Ret til Beskatning af Vedkommendes Indkomst og
Formue. Reglerne herom findes i Overenskomstens Art. 6,
1ste Stk., jfr. Art. 8, 3die Stk.
Afgørelsen af, om en Person er fast bosat her i Riget,
træffes efter de i Art. 7 angivne Retningslinier. Vejledende
vil i Tvivlstilfælde være, i hvilket af Landene den skatte
pligtige maa antages at have Centrum for sine Interesser,
f. Eks. sin Hovedvirksomhed, og, naar intet andet Holde
punkt haves, hans Statsborgerforhold. Skatteraadets Af
gørelse i saa Henseende kan af den skattepligtige paaankes
for Landskatteretten i Overensstemmelse med de almindelige
Regler i Statsskatteloven.
For juridiske Personers Vedkommende betragtes som
Bopælen (Hjemstedet) det Sted, hvor Ledelsen har sit Sæde,
jfr. Overenskomstens § 7, Nr. 4.
1938.
310
Cirk. ang. dansk-finsk Beskatnings-Overenskomst.