i i 9
Ab r aham Cé s a r l’Amou reu x*), der har gjort »Hesten«
paa Kongens Nytorv,
»Admardszis
Suoger Billetsnideren«,
fornævnte d’Ag a r , Ædelstenssliberen Pe ring ar d o.a.4U).
I Kjøbenhavn blev han stærkt sysselsat, — men knebent
betalt; det var Coffre og d’Agar, som her hjemme ind
førte den franske Malemaade med dens lette og gratiøse
Komposition, dens overfladiske Karakterisering, flade
Modellering og kokette Farvegivning, som nu fortrængte
den gamle og solide hollandske Malemaade, som længe
havde domineret hos os. Men herom og om Coffres
talrige Værker, om hans Gjæld og trange Kaar og Syg
dom og Nød og om den Understøttelse af fire Daler
ugentlig, Frederik IV ydede ham i hans Elendighed, maa
man efterlæse andre Steder415). Coffre afgik ved Døden
i Kjøbenhavn en af de sidste Dage i November 1 722416)
og efterlod Kone og Børn i Armod. Enken er vel
identisk med den fra den ældste danske Skueplads be-
kjendte He l ene Coffre. Efter hendes Død, April 1728,
kom hendes tre Børn i Huset hos Montaigu; det ældste
af disse Børn, en voksen Datter, havde allerede i nogle
Aar været »protegeret« af en Greve Danne s k j o l d ,
efter hvis Død — før den store Brand 1728 — hun
kom til Montaigu; der meldes om hende, »at hun i
sin Lykkes Dage(!) ikke havde se t til Montaigu«, og
»at der var givet hende Haab om en Pension allerede
for over ni Maaneder siden«417). Dette ser jo noget
mistænkeligt ud — især naar man erindrer, at det i de
Dage var ganske almindeligt, at Fyrster og Herrer og
fornemme Roué’er, vist ikke i de mest platoniske Hen
sigter, »protegerede« smukke Pigebørn, Døttre af Dansere,
Skuespillere og lignende Personer, og lode dem »uddanne«
*) Hans Enke levede endnu 1701 i Kjøbenhavn: 1701, 2 1. Marts
»an
Lavioureux,
seine Wittwe allergn. 30 Rthl.«418).