130 / 174
n 5
springe hele dette sidste Kapitel. Det er dog vort Haab,
at Fo r s ke r en og Vi dens kab smanden i det vil finde
et og andet, som fortjener at gjemmes.
A f By gme s t e r e vare, som vi have set, ikke Platen
og Ernst, men Erns t Br and e nbu r g og Hans Wiede-
we l t virksomme derude, den sidste ganske vist kun paa
Formuren, senere, som vi i Fortsættelsen af denne Bog
ville faa at se, ogsaa paa større Omraader. Om Ernst
Brandenburgs Liv og Død have vi foran berettet; Hans
Wiedewelt var født 1646 i Schleitz i det daværende
Markgrevskab Meissen og kom til Kjøbenhavn 1670 som
Murersvend; endnu 1680 nævnes han393) som »ein Maurer-
gesell«, men slog sig snart op og blev en af Kjøbenhavns
anseteste Borgere, Kapitajn i Byens Brandkorps og en
meget sysselsat Bygmester. Da Frederiksberg Slot ud
videdes med de to Sidefløje, var han virksom derude,
han og Domen i co Pel l i opførte den Herre Zebaoths
Kirke paa St. Annæ Plads, og Operahuset, som nu er
Rigsdagens Bygning i Fredericiagade; Wi g a nd t Michel-
beche r s Gaard — siden Ed i ng e r s Gaard, nu Prinsens
Palais, — de fleste store Huse i Kalveboderne, det Thottske
Palais paa Kongens (Ny) Torv o. a. er opført af Hans
Wiedewelt394). I 1722 blev han blind. Han ejede Huset
Matr. Nr. 159 paa Hjørnet af Skidenstræde (Krystalgade)
og Fiolstræde; det var grumme lille, thi den Gang nøjedes
man med mindre Plads end nu, fire Fag Bindingsværk
til Gaden, og hele Grunden var kun 113 Kvadratalen
stor 395), og her boede han som Enkemand med sin Søn
Jost, dennes Hustru og Datter, til hans Hytte sank i
Aske under Byens Brand 1728; under Branden flygtede
den blinde Olding og hans Børn til »Ny-Canal« (Nyhavn)
Nr. 8, hvor de fandt Optagelse i Brændevinsbrænder
Bernt J ø r g ens ens Gaard 396).
Kort efter blev den
Gamle sendt til sin afdøde Kones 397) — rettere vel til
8*