![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0126.jpg)
Festiviteten den 28. August paa Dronningens Fødsels
dag var den sidste, som fandt Sted paa det allerældste
111
hvilke uhyre Summer det Aar ud, Aar ind maa have kostet, have
vi foran set. Hvad han brugte til sin Garderobe, kan man skjønne
bl. a. af de talløse bevarede Regninger fra H a n s W e d e l, Jo h a n
S a n d e r , A n n a S c h r ø d e r s , Guldsmed M uhl o. a., der perle
stak og baldyrede en svimlende Hob »Rocke« med Ordensstjerner
paa og Veste og Daskeklude, som Hans Majestæt bandt om sin
magre Hals eller skjulte sit sietbyggede og højskuldrede Korpus
under. Og det var ikke Smaasummer, det her drejede sig om,
30. Maj 1701 Johan Sander for en Kjole og syv Stjerner 207 Rdl.:
2. Jan. 1703 Wedel for at brodere en hvid Kjole 174 Rdl., 25. Juni
for at brodere en rød Kjole 168 Rdl., 30. Juni 1704 for nok en
rød Kjole at brodere 205 Rdl., for nok en 180 Rdl. osv. 377).
Ogsaa i Henseende til Guldsmykker og Juveler viste Frederik
sig lidet sparsom, end ikke i sine modne Manddomsaar. Fra 1710
til 1720 udbetaltes der af hans Partikulærkasse 97228 Rdl. eller
henved 600,000 Kroner for saadanne Ting 378). I 1702 fik Guld
smeden A n d re a s N o rm an n paa Ulfelds Plads for en Guld-
kaarde og en Hob Sølvgjenstande 7441 Rdl. (45,000 Kr.) 379). Og
samme Aar lod Kongen sig gjøre en ny »laxered« Karosse, som
blev prydet med Maleri af C o ffr e og ialt kostede 2726 Rdl.
2 Mk. 6 Skill. 380). Henved sytten tusinde Kroner blot for en
Karosse! Hvor mægtigt vilde ikke de til denne Karosse udøste
Penge have kunnet gavne den svagt fremspirende Kunst og Viden
skab, som nu maatte staa i Stampe! Om Monarkens Pragtseng
paa Frederiksberg og den urimelige Masse Penge, den kostede,
og om Sølvbordet paa samme Slot, have vi tidligere fortalt; i
1704 fikPlaten 1000 Rdl. til Grevinde Vierecks Begravelse, osv.381).
Men alt dette o. a. m. kan ikke kaldes fornuftig Sparsomhed,
snarere det stik modsatte.
Medens Frederik IV lige overfor d a n sk e K u n s tn e r e
kunde være knap og paaholdende nok, var han — i det mindste
i hans yngre Aar — lige over for u d e n la n d s k e G jø g le r e ,
A k t ø r e r og O p e r is t e r meget rundhaandet: 6. Septb. I
7°3
»der Luftspringer hat fur sich und seine Leute bekommen 346
Rthl.« 382), — 17. Marts 1704 »denen niederlandischen
Comedianten
300 Rthl.« 383), — 22. Dec. 1701 »denen teutschen
Comedianten
allergnådigst 50 Rthl.« 384), — 12. April 1703 »denen teutschen
Comedianten
50 Rthl.« 385). Det var dog især de franske Aktører