123 / 174
io8
mellem de kongelige Ægtefolk. Men lige over for sin
Familie, sit Hof, sit Folk undlod Frederik IV aldrig, selv
naar Fristelsen dertil kunde være stor, at vise sin Dron
ning og Landets Moder al skyldig og hensynsfuld Hyldest;
han havde altfor høje Tanker om den kongelige Majestæts
Ophøjethed og Herlighed, den ogsaa Dronningen delte,
til at han skulde have undladt dette. Ogsaa nu, den
28. August 1706, saas dette tydeligt. »Dronningens
Fødselsdag blev heel høitideligen holdet af det Høi-
Kongel. Herskab og Hof, under en skiøn
Musique
, samt
Paukkers og Trompeters Lyyd og det grove Skyts Løs
ning« 367). Og ved Middagstid, — kan vi med Grund
tænke os, — rullede den ene Stadskarosse efter den
anden op for Slottets Porthus, — hvor de martialske
Gardister i deres skarlagenrøde sølvbaldyrede Kjoler,
med de gule galonnerede Fløj eisbandolerer stode stive
og stramme som Støtter, med Musketten i Armen, —
for derefter at rumle ind i den brede Slotsgaard, hvor
Lakajer og Løbere og Hejduker og Hofofficianter travlt
vimsede frem og tilbage. Og op og ned ad de brede
Stentrapper skred i tætte Skarer Hans kongelige Majestæts
højeste og høje Embedsmænd og fornemme Standspersoner,
alle til Hobe i kostelig udsyede og perlestukne Kjortler
med uhyre Ærmeopslag, lange til Knæerne naaende og
med Sølv og Guld og Silke udsyede Veste, baldyrede
»Daskeklude« om Halsen, buklede Parykker paa Hovedet
og de galonnerede Hatte under Armen, — og i de store
Vestibuler og i Sale og Gemakker saas Ridderne af
Kongens Ordener og martialske Generaler og Oberster
og en Vrimmel af rigtklædte Hofsinder, den ene mere
stadselig og »magnifik« end den anden. Og i de konge
lige Majestæters Appartements, hvortil Strømmen ustandse
lig førte, stedtes alle de høje Herrer, som og Rigets
fornemste Fruer og Frøkener og »Hoffruentimmeret«, —