![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0119.jpg)
104
A f større Festligheder fandt der dette Aar kun to
Sted paa Frederiksberg. Den u . Oktoker, fortæller
B i r k e r od i sin Dagbog, »
celebrerede
Kong Friderik
Diem suurn natalem
(o: Fødselsdag) paa Frideriksberg« 351)>
og »gandske højtideligen« blev samme Hans Majestæts
»fierde og tredivende«352) »
Diem natalem
« højtideligholdt
baade paa Slottet og i Residensstaden: paa Slottet med
Cour og Haandkys og herlige Tafifeler og alendybe Pokaler
og »angenehm
Musique
og anden Lystighed«, i Residens
staden med Fest paa det kongelige »Ridderlige Akademi«,
hvor der »Kongen til allerunderdanigst Lyk-Ynskning blev
holden en fransk
Orats
og Tale af den Højædle
Seigneur
Frederic de Viereck
«, — og med Fest paa Universitetet.
Og alle Monarkens tro Undersaatter vare glade, og sagtens
ikke mindst Gehejmeraaderne Ta g e Thot t , Cl aus
Henr i k von V i e r e c k og Ni e l s Benzon, Kammer
herre Grev Hanni ba l Wede l , Kammerherre Va l ent i n
E i ck s t ed t og Overlanddrost J ohan Geor g Ho l s t e i n ,
som paa Hans Majestæts allerhøjeste Fødselsdag fik
Danebrogsordenens Ridderkors (o: Storkorset) 353).
havn34(i); — 16. Oktb. Skrivelse til de Deputerede i Politiretten
om Oprettelse af et Lav for Hyrekuske i Kjøbenhavn 347) ; — 17.
Oktb. Forordning om Kornskatten for 1706 for »al Danmark« 348);.
— 23. Oktb. Skrivelse til Dr. H e n r ik B o rn em a n n om For
holdsregler mod Pietisterne 349) a50) ; — S. D. Patent (o: aabent
Brev), at alle og enhver af Kongens Undersaatter, som kunde
have noget af Justitsraad S e v e r i n R a sm u s s e n s Gods og
Midler, skulde afgive Forklaring derom i Danske Kancelli
(Rasmussen var for grove Forseelser i sine Bestillinger belagt
med civil Arrest, men var undvegen 355) ; — 26. Oktb. Privilegium
for Enkedronningens Hof-Apotheker J o h a n n e s Jæ g e r at an
lægge »et spansk Segl-laks
Fabrique
« i Kjøbenhavn 356); — S. D.
Skrivelse til Tilforordnede i Kommercekollegiet om Arbejde til
seks indkaldte Silkevævere, som truede med at forlade Danmark,
hvis man ikke gav dem Arbejde, saa de kunde leve deraf 357).