120 / 174
i o5
Og den 26. s. M. »holdt Kongen, for sin Hr. Broders,
Prinds Carls Skyld, hvis Fødselsdag
hodie
indfaldt, en
glædelig Festivitet paa Frederiksberg, med et kostbart
Banquet, og anden Fryds Anretning« 354). —
Baade før og efter Kongens Ophold paa Slottet i
1705 var der bleven arbejdet en Del derude, og det
samme var Tilfældet i den første Halvdel af 1706. Slottet
og Porthuset blev oliemalet fra øverst til nederst, Kaskade
værket anlagdes, — tilstrækkeligt Vand manglede man
rigtignok endnu, — den nye Køkkenbygning opførtes,
den underjordiske Gang, som førte fra den til Slottet,
udgravedes, »Cordegaller« eller Vagthuse byggedes tæt
ved Porthuset, Priveter anlagdes »tief unter der Erde« osv.
Og endnu mere end Murere og Tømrere havde Projekt
magerne travlt. Frederik IV ’s naadige Nedladenhed og
jævne Ligefremhed mod Menigmand og den lette Adgang,
der var til ham til enhver Tid og for alle og enhver, —
hvad der jo i og for sig var saare fortræffeligt, — med
førte ikke desto mindre den Ulæmpe for ham, at han
meget ofte blev — for at bruge et mindre fint, men
meget træffende Udtryk — overrendt af P"olk, som
spekulerede i den milde og folkelige Konges Naade og
Rundhaandethed, og ikke mindst af Projektmagere. Vi
have forhen set, hvorledes man »offererede« Kongen
Modeller i Hobetal, til Slottet, til Porthuset, til Vand
kunsterne, — navnlig til de sidste, — og i Januar 1706
tilstilledes der Monarken endnu ét. Det var en Kjøben-
havner, Sieur J ohan Ch r i s t o f Ma r cke r , som havde
udspekuleret en Plan til at skaffe alt det Vand, man
ønskede til Kaskader og Vandspring, og samtidig til en
»Feldmuhle«, som ikke alene skulde drive Pompeværkerne,
men ogsaa, om fornødent, kunde føres med i Hans Majestæts
Felttog, og ved hvilken »6000 Mann vollenkommen konnen
gespeiset werden«. Der skulde bare graves en Brønd og