117 / 174
102
Ugen, vel ogsaa under sine Sommer- og Efteraarsophold
paa Frederiksberg Slot. Han modtog selv de ham aller
underdanigst overrakte Ansøgninger og Bønskrifter, løb
dem hurtigt igjennem og drog Omsorg for, at de over
sendtes vedkommende Kollegier til Undersøgelse og Er
klæring for derefter at forelægges ham til allernaadigst
Resolution.
I 1705 kom Kongen og Hoffet først den 2. Septb.
til Frederiksberg, — eller, for at tale den Tids Sprog, —
»2. Sept. behagede det Deres Majestæter Kongen og
Dronningen, efter at de havde nogen stund holdet Hof
paa
Croneborg
, at indfinde sig paa det Kongl. Slot
Fridrichsberg
her for Staden.« 336)
To Dage senere,
4. Septb., kom Kongens Søskende, Prins Carl , Prins
V i l he lm og Prinsesse So f i e He de v i g til Slottet, og
»det Høj-kongl. Herskab residerede saa med al For
nøjelse«337) derude. Med Fornøjelsen har det maaske
nok været saa som saa: den unge og fromme Prins Vil
helm gik paa Gravens Rand og døde kort efter paa
Kjøbenhavns Slot (23. Nov. 1705 338), Prins Carl var en
Skrælling baade paa Legeme og Sjæl, karakterløs, uselv
stændig, som kun interesserede sig for sin Stald og sine
Heste, og Prinsessen ikke af de elskværdigste. Og For
holdet mellem Monarken og Dronningen var langtfra godt.
Dronning Lo vi se havde med Rette været fortørnet og
dybt saaret over Kongens skandaløse Ægteskab med
Grevinde Viereck; denne var nu død, og ingen ny Frille
havde — foreløbig — indtaget hendes Plads, men den
stakkels Dronning, som var alt andet end smuk og be-
daarende, og hvis berettigede Skinsyge ikke skulde gjøre
hende mere indtagende,*) kjendte sin kongelige Ægte*) At Dronning Louise i sin Skinsyge skal have truet Kongen med
en Pistol839), er naturligvis kun Fabel.