128 / 174
H 3
I denne Mellemtid af fire Aar var Slottet bleven
betydelig udvidet, idet de to Endefløje vare blevne til
føjede under Ledelse af Pl at en og Erns t , — hvad vi
senere skulle fortælle om, naar vi naa saa vidt.
Med den 15. September 1706 slutter saaledes Fre
deriksberg Slots al l eræl ds t e Historie.
Vi kunde, for denne Slottets ældste Tids Vedkom
mende, nedlægge Pennen her, hvis der ikke endnu paa
hvilede os den Pligt at meddele noget om de Kuns tnere,
som havde været virksomme derude, — hvad vi i største
Korthed ville gjøre i de følgende Linier. —
IX.
Noget om de Kunstnere, som vare virksomme paa
Frederiksberg i dette Slots allerældste Tid.
Det er ikke store Kuns t ner e , den velvillige Læser
i de følgende Linier vil gjøre Bekjendtskab med, langt
fra! Thi store Mestere ere altid sjældne og var det
Frederik i tre Aar, 1701 til 1704, skjænkede bort til Gøglere og
Aktører, af hvilke kun en eneste, René Magnon de Montaigu,
fortjener at nævnes og mindes. (En Del af disse Acteurs fore
findes — efter Overskou — her igjen 1715).
Frederik IV kan ikke ubetinget prises for Sparsomhed og
Tarvelighed, om han end ikke var ødsel efter samme Maalestok
som hans to nærmeste Efterfølgere. Det bør dog erindres, at
Kongedømmet af Guds Naade i de Dage troede alt tilladt for
Herrens Salvede og næppe havde nogen Anelse om, at Folkene
kunde misbillige eller turde vove at dadle.
Frederiksberg.
8