26 / 174
sig over noget af den nuværende Frederiksberg Slotshaves
mellemste Del.
I 1688 blev Gaardens hele Tilliggende matrikuleret
til 6 Tdr. 7 Skp. 48).
Dette er alt, hvad der vides om Gaardens Jord-
tilliggende paa den Tid (c. 1682). Om selve Gaarden
vides der da for Resten ikke synderlig mere.
Den laa, som sagt, — og det nok endda to Gange,
— der, hvor nu Hovedindgangen er til Frederiksberg
Have. Dette ses, blandt andet, af Thurahs Vitruv, hvor
Forfatteren melder, at en med dobbelte Rader Træer
besat smuk Allée fører til Frederiksberg, — den nu
værende Frederiksberg Allée, som først blev anlagt i
Begyndelsen af forrige Aarhundrede og altsaa vel var til,
da Thurah skrev sin Vitruv (omkring 1748), men ikke i
de Dage, vi her beskjæftige os med. Samme Allée, siger
Thurah videre, støder lige an paa den saakaldte Prinsens
Gaard, der ligger lige for en af Frederiksberg Haves
Hovedalléer49), og paa en Grundtegning i det nævnte
Værk ses Gaarden liggende paa det i Teksten anførte
Sted.
Indkjørselen til Amagergaarden var meget tarvelig,
og Prinsen, bemærker Riegels, 50) — hvis Vidnesbyrd vel
her nok kan staa til Troende, — savnede de fornødne
Pengemidler til at lade en anseligere indrette. Der var
da ogsaa paa Thurahs Tid en anden Indgang til Frederiks
berg Have —• nemlig bag om Slotsforvalterbygningen,
hvor nu Haveinspektørens Bolig er, — end den nu
værende, hvor jo netop Gaardens Hovedbygning laa, og
nævnte Haveinspektørbolig og det lige over for liggende
Laurierhus ere, — som det er udtalt61), — Sidebygninger
til den længst forsvundne Prinsens Gaard, om end stærkt
forandrede og til Dels ombyggede. For en Del Aar
11