»Een Kaalhafve er indtagen af YVengit, hvorudj findes
nogle Vrter sampt grøn og hvid Kaall . . . Imellum
Gaarden og Wengit er een Lysthafve, hvorudj er tuende
Fiskeparcke med thoe Wandhuse« — formodentlig vand-
omflydte Lysthuse — »og een Wandkonst« (o: Spring
vand).
Altsaa laa Lysthaven Syd for Gaarden, Vænget atter
Syd for Lysthaven. Denne og Vænget maa saaledes
have ligget der, hvor nu den sydøstlige Del af Frederiks
berg Slotshave (og en Del af Haveselskabets Have) findes,
langs Pilealléen, ned ad den nuværende Søndermark til.
»Synden for Wengid«, hedder det videre, »wid
Kongeweyen liger een Canin Hafve og strax derwid liger
een nye anlagt Hafve, som er besatt med vnge Træer,
skal brugis til een Fasaen Hafve . . .«
Kaninhaven og den vordende Fasanhave laa altsaa
igjen Syd for Vænget, ved Kongevejen. Ved »Konge
vejen« forstaas her Pilealléen, som den Gang kaldtes
saaledes, og som forbandt Ny Amager med Landevejen,
som (ad nuværende Vesterbrogade, forbi »Sorte Hest«,
paralel med Rahbeks Allée) over Valby førte til Kjøge43).
Altsaa maa Kaninhaven og den nys anlagte Have, der
skulde bruges til Fasanhave, have strakt sig et Stykke
langs Pilealléen og vel ogsaa over den østlige Del af
den nuværende Søndermark, og formodentlig have vi i
hin »nye anlagte Hafve, som er besatt med vnge Træer«,
den første Begyndelse til Søndermarken.
Alt dette laa Syd for Gaarden. ȯsten for Gaarden
liger een liden Vrtehafve«, fortsætter Dokumentet, »saa og
een Rendebahne og it Caninbierg, som aparte er indlugt«.
Urtehave, Rendebane og Kaninbjerg maa altsaa have
strakt sig over den nuværende Frederiksbergs »store
Runddel« og maaske noget videre endda.