19 / 174
4
og Hjem og Gaard og Gods, — allerede 1682 eller før
finde vi blandt Grundejerne derude Gehejmeraad Wibe,
Hans Liebst »i Kiobenhafn«, Abraham Wust »ibid.«,
Hans Knudsen Leegaard o. a .13), — saa, tilsidst, for at
gjøre Ulykken fuldkommen, nedbrændte deres By paa et
Par Hytter og deres lille faldefærdige Trækirke nær
(13. Juni 1697)14)*), hvorefter Christian V lod den Del af
den kongelige Ladegaards Mark, som hidtil havde været
forundt Indbyggerne i Ny Hollænderby »til brugelighed«,
udlægge til Enge, »saa at j bemelte Nye Hollænder Bye
effterdags ickun bliver Huusfolk at nære sig af deris
Haver«, hvorhos disse »Huus-Folk« i kirkelig Henseende
blevehenlagte til »Hvide Ovre Menighed« (4. Oktb. 1698)16),
ligesom de i retslig Henseende noget senere, 29. April
1699, bleve henlagte under Taarnby Birk17).
Det er imidlertid ikke her Stedet til at komme
nærmere ind paa alle disse og andre Ny-Amagernes
Kalamiteter, det hører ind under Frederiksberg B y s
Historie, og det er ikke den, vi ville skrive.
Ny-Amagernes Vaaninger laa langs begge Sider af
den nuværende Alléegade, — som den Gang ikke var en
Gade, men en V e j18) — paa Frederiksberg, og Prinses
sernes Gaard, som iøvrigt kun var en saakaldet Halv-
gaard19), nærmest op mod den nuværende »store Rund
del«. Mulig laa en eller to Bøndergaarde endnu længere
ude mod Syd, noget hen paa den østre Side af den nu
værende Pileallée.
. Man kjender kun lidt til, hvorledes der saa ud paa
Prinsessernes Gaard. Selvfølgelig har den ikke været
noget Palads, — hvad der jo heller ikke var nødvendigt,
da de nævnte unge kongelige Damer jo ikke residerede
*) Et Par Aar efter (28. Oktb. 1700, ny Stil) nedbrændte Største
delen af Hollænderbyen paa Gammel Am ager15).