18 / 174
3
stakkels Husmænd, thi ogsaa saadanne fandtes i Hollænder
byen, hviler Monarkens Haand tungt paa dem: de skulde
ganske vist hverken »frembage« Brændeved eller »Møg«
eller Tækkehalm, men de skulde »huer giøre een Dags
Arbeide om Vgen til Printzessernis Gaard oc Haufge«8).
I Dec. 1674 eftergav vel Christian V dem et Aars Land
gilde paa Grund af »deris største Ruin oc Armod«9),
og det hjalp maaske lidt for en Stund, men i Jan. 1675
maatte saa de fattige Bønder, maaske til Tak for oven
omtalte Eftergivelse af et Aars Landgilde, »paa woris
(Christian Vs) allernaadigste Behag (imod 1 Rixdlr. aar-
ligen til Hielp udj deris AfgifTt)« afstaa af deres Fælled
en Grund, 460 Alen lang og 190 Alen bred, — altsaa
over sex Tønder Land — til Hollænderen Corne l i us
van der Veer, hvem Kongen havde tilladt at anlægge
et Teglværk10) der. Som man ser, gav Kongen med den
ene Haand og tog med den anden.
Det kan til visse ikke undre nogen, at Bønderne
paa Ny Amager under saadanne Omstændigheder tabte
Lyst og Mod og sank dybere og dybere i Fattigdom og
Elendighed. Der var jo nok i deres By »et (17. Febr.
1664)11) allernaadigst priviligeret Kroe«, hvor de ved
Finkelglasset og Bryhankruset kunde søge Trøst en kort
Stund for Nød og Sorg og Savn, — men til at hjælpe
dem ud af deres Armod og kummerlige Kaar egnede
denne Kro sig ikke, lige saa lidt da som det i Følge
kongelig Bevilling af 2. Okt. 1680 »udj dend Ny Hol-
lænderbye udj Christen Eggertzen der til jndrettede
Gaard« etablerede nye »Vertz Huus oc Gastgæberj«,
hvor der var »Mad, Win,
01
oc anden Slags Drich
sampt Logement . . .« 12). Bøndernes Elendighed blev
ikke mindre, fordi der oprettedes Værtshuse i deres By,
de begyndte for at friste Livet at bortsælge større og
mindre Stykker af deres Jorder, nogle endog baade Hus
1
*