17 / 174
2
gaarden. Der var nemlig ved samme Lyststed en
Kaningaard, som de unge Prinsesser vel jævnlig beærede
med deres Besøg.
Hvad Lille Amager eller Vester Amager eller Ny
Ama g e r eller slet og ret Ama g e r angaar, da var det en
fattig Bondeby, hvis tyve Gaarde og faa Huse i 1651 og
følgende Aar vare blevne opbygte af Bønder af hollandsk
Afstamning fra Øen Amager. I Tillid til lovende kongelige
Privilegier vare disse Bønder flyttede ud paa de under
Kjøbenhavns Slots Ladegaard liggende Marker, som fordum
havde hørt under den i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede
nedlagte Landsby So l b j e r g . Det gik disse Ny-Amager-
Bønder i Længden kun kummerligt, trods alle deres
Privilegier: de havde kgl. Majestæts Kvæg paa Græs og
leverede Smør o. a. m. til Hoffets Brug3), men de bleve
snart ude af Stand til at betale Skatter og Afgifter,
nogle rystede Støvet af deres Fødder og droge bort4),
Resten nedsank i Armod; i 1658 nedbrændte de Svenske
deres By, og de danske Krigsfolk vare nok ikke synderlig
blidere mod dem end de svenske, i det mindste maatte
Frederik III under 26. Maj 1660 forbyde »
Solda.tesqnen
til
Hest oc Foodtz oc ellers alle andre at giore Bønderne
paa Ny Amager Fortræd eller Skade paa deris Enge« osv.5),
— i 1665 indtraf en ødelæggende Misvækst, men desuagtet
befalede Kongen under 26. Maj 1666, at »de resterende
Penge oc Vdgift, som Bønderne j dend nye Hollænderbye
war schyldig oc till wore elskelige kiere Børns Princessernis
Gaards Forferdigelse schulle anwendis«, af dem skulde
præsteres, og det straks6), og under 17. Sept. 1669 til
holder Kongen »strengeligen« de usalige Bønder i den
nye Hollænderby »vden alt Vndschyldning eller Forsøm
melse« aarlig og i rette Tid til Prinsessernes Gaard »at
frembage (o: hidkjøre) dend anordnede brendewed, som
der paa Stedet schal forbrugis«7).— Om det saa var de