23 / 174
da Kongen efter Prædiken besøgte Prinsens Gaard og
Falkonergaarden37), og 27. Maj 1695, da Kongen trods
stærk og vedvarende Hoste kjørte ud af Østerport rundt
om Byen til Prinsens Gaard38).
Efterhaanden synes Bygningerne derude at være
blevne noget forfaldne, i det mindste hedder det i en
Kontrakt af 11. Febr. 1698 »das tag uber selbigen Hausze
so viel Stein davon seindt nieder gefallen« — ventelig
under den frygtelige Storm Natten mellem 8. og 9. Octb.
1696, da en stor Del af Taget paa Kjøbenshavns Slot
blæste ned39), — »sollen wieder werden aufgeleget undt
mit Kalck einwendig bestrichen . . .«40). Man klinede
og lappede bestandig paa dem, og et Par Aar senere
satte man endog »en
estage
« til paa dem, — hvorom
mere siden.
Der findes desværre ikke — saa vidt os bekjendt —
Afbildninger af Prinsens Gaard paa dette Tidsrum, —
om den end findes afsat paa en Del Grundplaner fra
Slutningen af det 17. og første Halvdel af det 18. Aar-
hundrede41), — og saa godt som kun en eneste Be
skrivelse (fra 1682) af den og dens Territorium42), og
denne Beskrivelse er endda yderst kortfattet og saa
konfus, at den er af grumme liden Værd.
»Hans kongelig Høyheds Printz Fridrichs Gaard«,
hedder det i dette gamle Dokument, — »liger udj Nye
Amager Bye og er een half Gaard. Vid denne Gaard
er en liiden Wenge — — — Gaarden hafver Ofverdrifft
een half Gaards Deel paa Nye Amager Marck. Ingen
Skouf eller Tørremoser.«
Gaarden selv laa, som foran berørt, der, hvor nu
Hovedindgangen er til Frederiksberg Have. Men hvor
laa »den liiden Wenge«?
»Hans kongl. Hoyheds Gaards Wenge liger synden
wid (
d
: for) Gaarden«, fortsætter det gamle Dokument.