23
Uforsigtighed med en tændt Tobakspibe (Kridtpibe,
naturligvis)104); Efterretningen om Branden kom til Rosen
borg, medens Monarken der sad til Taffels; da dette var
endt, »fuhren die Konigl. Herrschaft auch nach
Neu-
Amack
den brand anzusehen« 105). Ogsaa den næste Dag,
14. Juni, var Kongen ved Brandstedet106). Den 29. Juli
s. A. tog Hans Majestæt endelig, tidlig paa Dagen, til
Ny Amager »und besahen dieselbe Gegend« 107), ventelig
for med egne Øjne at gjøre sig bekjendt med det Sted,
hvor hans Kronprins vilde lade et nyt Slot, til at afløse
den gamle og trange Amagergaard, opføre.
Efter længere Tids Sygelighed og tiltagende Svaghed
døde saa Christian V, og dermed var for Prinsens Gaard
de gyldne og straalende Festers Tid forbi for stedse.
Den forfaldt mere og mere, og naar den ikke helt
blev til en Ruin, var det, fordi man bestandig lappede
og murede og klinede paa den og endog tilsidst — som
foran berørt — satte en Etage til paa de gamle skjøre
Mure. Thi man var hurtigt paa det rene med, at man
slet ikke kunde undvære Prinsens gamle Gaard som
Appendiks eller »Nebenbygning« til det nye Slot, der
skulde opføres paa Toppen af Solbjerg Høj eller Valby
Bakke, og som vi nu skulle melde om, — eftersom dette
Slot, inden det var halvt opført, viste sig at ville blive
altfor trangt og snevert til efter Bestemmelsen at kunne
benyttes som kongelig Sommerresidens. —
Hvad vi have haft at meddele om Prinsens Gaard
paa Ny Amager, er ganske vist ikke overvættes meget,
men dog nogenlunde nok til med en Smule Fantasi og
lidt kulturhistorisk Viden at kunne danne sig et Begreb
om denne beskedne prinselige Gaards Udseende og Ind
retning, om de fyrstelige Personers Liv og Færden der i
dens gyldne Dage, og om de muntre og straalende
Fester, der af og til fejredes der.