39 / 174
24
Før vi forlade »Prinsens Gaard«, ville vi endnu til
føje, at den, da Frederik IV var bleven Konge, og
Frederiksberg Slot blev bygget, selvfølgelig fik et nyt
Navn. I Dokumenter fra forrige Aarhundredes Begyndelse
kaldes den »der Hof bey Amack« eller »das untere Hauss«
eller »die unteren Hausser«, til Forskjel fra det højere
liggende »Hausz Fridrichsberg«.
Og da det nye Slot blev bygget, var det ogsaa for
Hollændernes Landsby forbi med Navnene »Ny Hol
lænderby« og »Ny Amager«; efter Kong Frederiks IV ’s
Befaling skulde Byen fremtidig hedde F r e d e r i k s be r g ,
ligesom Slottet108).
II.
Hvem har opført det ældste Frederiksberg?
»Prinsens Gaard paa Ny Amager«, som vi i de fore-
gaaende Linier have søgt at give en Skildring af, maatte
snart i sin høje Ejers Øjne synes alt for lille og uanselig
af en Lystgaard at være, og om at benytte den som
Sommerresidens kunde der nu slet ikke være Tale. Der
til var Hovedbygning og »Nebenbygninger« altfor faa
og smaa, utilstrækkelige i alle Maader. Heller ikke de
nærmeste Omgivelser vare af de mest tiltalende: Amager
byen kun Hobe af sorte og sværtede Ruiner, den lille
fattige Trækirke, en af de faa Bygninger, de graadige
Flammer i Juni 1697 skaanede, var yderst faldefærdig,
og Prinsens Naboer og Gjenboer, de hollandske Bønder,
vare ved Branden og andre Kalamiteter nedsunkne i
Armod og Elendighed.