45 / 174
30
altsaa endnu i Christian V ’s Tid, skred han til at udføre
-den. Men det var dog først efter Christian V ’s Død, at
der kom Fart i Slotsbyggeriet; i nævnte Konges Tid,
melder en samtidig Poet, »at det fast intet var, og havde
ingen skik«, og det blev ikke ordentlig til noget, »før
Fierde Friderich sin Haand paa Spiiret fik« 126).
De Planer og Bygningstegninger, der benyttedes ved
Opførelsen af Frederiksberg Slot i dets allerældste Skik
kelse, ere uden Tvivl forlængst gaaede til Grunde. I al
Fald kunne de ikke mere paavises. Saadanne Dokumenter
sætte os altsaa ikke i Stand til med Sikkerhed at sige,
hvem der egentlig »byggede« det ældste Frederiksberg;
vi maa søge at løse Spørgsmaalet ad anden Vej, ad den
rene historiske Forsknings.
At Frederik selv ikke i egentlig Forstand var Byg
mesteren, turde, som allerede udtalt, være saa temmelig
sikkert. Derimod er det en vis og afgjort Sag, at han i
egen høje Person greb ind, længe før Byggeriet endnu
var færdigt, ja endog før det ret var begyndt, anordnede
ikke faa Omdannelser og Ændringer i det allerede op
førte og endnu flere i det, der endnu stod tilbage at
gjøre. Men hvem var da Arkitekten, som maatte finde
sig i disse fyrstelige Indgreb i Byggeplanen?
Arkitekterne paa den Tid og endnu langt senere,
næsten lige ned til HarsdorfFs Dage, vare alle til Hobe
ent en fornemme Embedsmænd, som Lambe r t v.
Hauen* ) , Platen, Er ns t , — el l er højtstaaende In-
geniørofiicerer, som Haus s e r , Thu r ah , E i g t v ed , —
eller Udlændinge — med eller uden Talent, som den
ganske betydningsløse J a r d i n d. y. 127) og den dygtige
J a r d i n d. æ., — for hvilke Danmark den Gang, som
altid, var et Kanaan, der flød med Mælk og Honning.
*)
Han kaldes almindeligt »vonHaven«, men signerer selv »von Hauen«.