Previous Page  49 / 174 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 49 / 174 Next Page
Page Background

34

Dage, — især naar han havde en erfaren og kyndig

Entreprenør og Bygmester at støtte sig til.

At imidlertid Ernst Brandenburgs »Project« eller

»Aufsatz« eller Byggeplan lod en Del tilbage at ønske,

og at det samme var Tilfældet med det Arbejde, der

udførtes efter samme Projekt eller Plan, er nu vist nok.

Dette ses tydeligt af de mange og ikke betydningsløse

Ændringer, den unge Monark ved »expres« Befaling lod

iværksætte, og som alle til Hobe synes vel motiverede,

om de end ganske vist kostede Penge og endda ikke saa

faa. Men ogsaa efter at disse Forandringer vare fore­

tagne, var Bygningen utilfredsstillende, ogsaa for den høje

Bygherre; navnlig var den altfor lille for et Hof i de

Dage, hvor der udfoldedes ganske anderledes Pragt og

»Magnificence« end ved Hove i vor Tid. Faa Aar efter

maatte man derfor tage fat, hvor man sidst slap, bygge

lige saa meget til, som der allerede stod der, —■ og saa

slog hverken Frederik IVs eller Ernst Brandenburgs

arkitektoniske Kundskaber og Talenter til, saa traadte

egentlige, skolerigtige Arkitekter til, Platen, Ernst, Haus­

ser, og Frederiksberg Slot fremstod endelig langt om

længe i den Skikkelse, det omtrent har bevaret ned til

vore Dage.

Det vil af alt foranstaaende ses, at det ikke lader

sig gjøre paa en Prik at sige: den og den Bygmester

har opført Frederiksberg Slot. Frederik IV og Ernst

Brandenburg, Platen, Ernst, Hausser have alle efter hver­

andre bygget paa dette Slot og derfor alle Del i Æren

for dette Værk.