48 / 174
33
sikkert nok. Lige saa sikkert er det, at Kong Frederik IV
har grebet ændrende og omdannende ind i dette Bygge
projekt eller denne Byggeplan og saaledes havt den
Tilfredsstillelse at finde praktisk Anvendelse for sine i
Udlandet indsamlede arkitektoniske Kundskaber. Det
synes saaledes, som om den unge Monark og Ernst
Brandenburg med Hensyn til Opførelsen af det ældste
Frederiksberg have staaet hinanden nærmere, end man
har kunnet formode, ja endogsaa meget nær, — hvilket
da atter kaster Lys over den stærkt tilbagetrukne og
forholdsvis ubemærkede Stilling, Platen og Ernst indtage,
og maaske ogsaa giver os Nøglen til den Gaade, hvorfor
Ernst Brandenburg, Leverandøren, Entreprenøren, kort
efter udnævntes til kongelig Bygningsinspektør og saa
ledes blev om end ikke Platens og Ernsts, saa de for
Monarken arbejdende Mesteres og Entreprenørers og
Leverandørers Tilsynsmand og Foresatte.
Man maa ikke glemme, at der her kun er Tale om
Frederiksberg Slot i dets allerældste Skikkelse, og endda
medens det var under Opførelse. Den Gang eksisterede
hverken de to store Endefløje /eller de lavere Side
bygninger, der nu udgaa fra Hovedbygningens Sider,
omslutte Slotsgaarden og støde op til Porthuset. Slottet
i déf'ældste Skikkelse var kun lille og beskedent, mindre
og ubetydeligere end mangen Adelsmands Gaard og end
mangen rig Privatmands Villa i vore Dage. »Det har
intet ualmindeligt af et kongeligt Slot at være«, hedder
det hos en Forfatter132), som 1702 saa det, om end
i ufuldendt Stand, »men det vilde være meget smukt for
en Privatmand«. »Ulykkeligvis«, tilføjer samme Forfatter,
»vil det kun kunne beboes i Sommerens skjønneste Dage«.
At opføre et saadant Hus uden de kongelige Bygmesteres
Hjælp maatte ikke synes nogen uoverkommelig Opgave
for en ung kunstelskende og selvtillidsfuld Fyrste i de
Frederiksberg.
3