43 / 174
et højtliggende Punkt med vid Udsigt, de samme lange
Alléer, de samme »italienske Marmortrapper«, de samme
Vandkunster og Kaskader dér, som de, der fordum
fandtes ved Frederiksberg Slot, — kort, der kan ikke
være nogen Tvivl om, at de nævnte fyrstelige Villaer,
og da vel nærmest Ludovisi’ernes, have afgivet For
billederne, efter hvilke Frederik lod sit Lystslot her
hjemme opføre 116).
Stedet, han valgte til at bygge sit Slot paa, var en
middelhøj Bakke, »en fornoyelig Hoy«, som T h u r a h 117)
kalder den, medens en samtidig Poet, Bend i x Di dr i k-
søn, skildrer den som »eet u-behøvlet Sted, Naturens
vanskabt Foster« 118). Højen var ubevokset, fra dens Top
havde man en vidtstrakt Udsigt til alle Sider 119). I nord
lig Retning saa man ud over endeløse Marker og Enge:
Tornagrene, Bredagrene, Havrevangen, Klosteragrene,
Sennepsmarken, Klammeriagrene, Svinevangen 120), Græs
marken, Vandkrog (en Mark eller Eng, ventelig ude ad
Vandløse til)121), paa enkelte Steder med lidt Krat eller
en lille Hob Træer, ellers bølgende Korn og frodigt Græs; —
noget i N.
0
. laa Kjøbenhavns Slots Ladegaard, ikke
langt fra denne, tæt ved den fra Langvaddamsøen kom
mende Aas Udløb i Peblingesøen, den kongelige Falkonér-
gaard, hvor den gamle »Falquenier« Hi nr i ch Giesz-
bach sad og varetog Monarkens Tarv, trofast til sin
Død (Foraaret 1702); lidt mere i nordlig Retning laa
Assessor Wu s t ’ s Teglværk (senere »Teglgaarden«, i
Smallegade, paa Hjørnet af Virginia-Vej, nedbrudt for
faa Aar siden), — stik imod Nord Kalthuset *), det senere
Grøndal122); som Søhelten Niels Juel i sin Tid havde
været Ejer a f 123), — længere ude svævede Blikket ud
*) Kalthuset havde Navn af Frederik III og Christian V ’s Tøjmester
P e d e r K a l t h o f (død Sept. 1672), som i sin Tid havde ejet det.