78 / 174
63
Possementmager J o h a n Wi l c k e n faaet 370 Daler
(c. 2200 Kr.) for »silberne und goldene auch seyden
Krepinen
, so in Ihr Konigl. Mayt. Schlaf
Cammer
und
Cabinet
verbraucht« 202).
Som man ser, har Hans Majestæts Sovekammer
været ganske komfortabelt udstyret. Men det kostede
ogsaa Penge. Alene Oberst de Cheusses fik for sin Part
og sin Leverance udbetalt 2300 Rdl. (nu i Værdi omtrent
14000 Kr.). Saa var han vistnok ogsaa dækket.
I Kongens Sovegemak var Plafondens rige Stukkatur
arbejde gjort af den foran nævnte Italiener B e l lasi o.
I dette, som i de øvrige Rum var der anvendt en
umaadelig Masse Spejlglas, dels i Form af store og pragt
fulde Spejle, dels som Reflektorer for talrige »
Lampete
}'«,
dels som Rudeglas. I Septb. 1702 betaltes der saaledes
halvandet hundrede Daler til J e a n L a f on t , en indvandret
Franskmand, som i Kjøbenhavn grundede en anset Glas-
handlerforretning, 1728 i Ny Adelgade *), — for 200 Spejl
glas, »so zu
Meublirung
Ihr. Konigl. Mayt. Schlaf kammer
verbraucht« 204).
Ogsaa i Slottets øvrige Rum og »Logimenter« an
vendtes der Spejlglas i Vinduesrammerne. Efter Ernst
Brandenburgs Plan skulde der ganske vist hertil anvendes
»ordinært Rudeglas«, formodentlig, lige som paa det
ældste Fredensborg, simpelt grønligt lybsk Glas 205), men
paa den kongelige Bygherres »expresse allernaadigste
Befaling« ombyttedes alt dette simple Gods med Spejl
glas, af hvilket en Del leveredes fra Rosenborg 206).
*)
Hans Søn »Tulle« (0: Jules) Lafont arbejdede, ligesom Faderen,
meget for Hoffet og havde betydelige Leverancer til Rosenborg,
Fredensborg, Christiansborg osv. — Ved det Lag 1700 var der
ikke i alle Hans Majestæts Riger og Lande et eneste Glasværk
eller Glashytte, (men vel en priviligeret Spejlglasfabrik paa
Christianshavn 203).