66
for største Delen fra Udlandet, thi her hjemme var der
kun meget faa, der kunde paatage sig at levere saadanne
Sager, og endnu færre, der kunde gjøre dem *). De kjøben-
havnske Handelsmænd An t o n We r n e r og A b r a h am
L amp e * * ) leverede en Hob Silketøj og grønt og rødt
Mackai »til de øverste Logimenter« (1702); hvad der
ellers behøvedes af saadanne og lignende Varer, ind-
kjøbtes (1703) af den tidligere nævnte Agent H e r t o g h e
af Amsterdam hos Kjøbmændene L a s t r o p og T e c k l e n
bu r g i Hamborg, og det var ikke Smaasummer, det her
drejede sig om: alene fra Nov. 1702 til April 1703 ud
betaltes der af Kongens Kasse til »Silke- og uldne Stoffer«
henved 2600 Rdl. (nu i Værdi c. 16000 Kroner) 218).
Foruden Franskmanden Gu i l l o t , der, som fortalt, i
Efteraaret 1702 rømmede Kongens Riger og Lande og
lod sine Kreditorer i Stikken, vare flere andre »Tapisseurs«,
som A d r i a n We r n i s , F r a n t s Unk l ah r og J o h a nn
He i n r i c h S c h a l c k virksomme paa Frederiksberg Slot
(1701 — 1703). Wernis og Unklahr vare ikke alene Tapet
serere, men Tapetmagere, og leverede 1702 forskjellige
af deres Arbeider »zu dem Hausze auf Amack« 219).
At iøvrigt Slottets andet Stokværk lige som første
Etage var rigt udstyret med Spejle og »Schilderier«, med
Skrivechatols og lakerede Borde, med Sølvlampetter og
guldfrynsede, fløjelsbetrukne Stole, med forgyldte Gueri-
doner med »Postolien« og Haner og Guder og Svin af
Hvidsten o. lign. Nips, forstaar sig af sig selv.
*) De berømte Brødre v o n E i c h e n — eller i det mindste den ene
af dem — var her endnu i Begyndelsen af Aar 1700. — 1 1 . Jan.
nævnte Aar udbetaltes der af Kongens Kasse »an den
Tapisseur
von Eichen
Zu Reisegeld 30 Rth.« 216).
**) De to nævnte Handlende gik det stærkt tilbage for i Krigens og
Pestens Tid, og 8. Septb. 1 7 1 1 fik de Moratorium saa længe
Krigen varede 217).