84 / 174
69
fuldendt Restauration bleve de »in der obersten
Etage
zu den
Plafonds
gebrauchet« 231).
Det var ikke nogen ringere end den senere saa navn
kundige Ma gnu s B e r g , der havde overført de Gliick-
stadtske Malerier — i det mindste en stor Del af dem —
til Kjøbenhavn: den 20 Dec. 1700 udbetaltes der
»Magnus
B erg
so die Schildereyen von Gliickstadt anhero gebracht
fur seine Reise Kosten« 55 Rdl. 12 1/2 Skilling 232). Som
man ser, har Magnus Berg opgjort sine Rejseudgifter
med minutiøs Nøjagtighed.
Ogsaa paa anden Maade blev den siden saa berømte
Normand sysselsat ved Udsmykningen af Frederiksberg
Slot, nemlig ved — at spænde Dug paa Blindrammer
og grunde Lærred til Brug for andre Malere 233). Rigtig
nok havde den senere saa udmærkede Billedskjærer, der
havde begyndt som Maler, endnu ikke drevet det til
noget som saadan og gjorde det heller aldrig senere 234).
Slottets ø v e r s t e B e b o e l s e s r um, Værelserne under
Hanebjælken og Kamrene oven over samme, afgave
»Logiment«, de første for Hofofficianter, de sidste for
Lakajer og andet Tjenerskab. Officiantboligerne vare
gibsede, panelede, prydede med forgyldte Lister osv. og
udstyrede med Gyldenlæders Stole, Gueridons o. a. m.;
i Folkekamrene herskede der en mere end spartansk
Tarvelighed i Henseende til Møbler og Brugsgjenstande:
»et Skau«, Bænke, Sengesteder og Stole af Træ, osv. 235).
I de talrige hvælvede K j æ l d e r r um fandtes Slots-
kjøkkenet, Ølkjælder, Vinkjælder, Hønseplukkerkjælder
osv. 236). En særlig Slotskjøkkenbygning, »die neue Kuche
und zubehorigen
Logimenter
«, — Kjøkkenskriverlokaler,
Sukkerbageri (d: Konditori) osv. — opførtes først 1705—
1706; fra denne Kjøkkenbygning førte der saa en under
jordisk »Leungang« eller Løngang op til Slottet og dets
Anretterværelser.