88 / 174
73
Arbejderne, som, rundeligt aflagte, skulde udføre dette,
ikke i Stand til at bringe det til Fuldendelse før efter —
24 Uger og 1 Dags »Arbejde« fra Morgen til Aften« 251).
Som man ser, forstode baade Kunstnere og Haand-
værkere og Arbejdere i de Dage at gjøre Modeller for
Hans Majestæt og samtidig dække sig selv, saa det kunde
forslaa.
Porthuset paa Frederiksberg havde hvælvet Gjennem-
kjørsel og flere øvre Rum, til hvilke to Stentrapper førte
op. I 1702 blev det, ligesom Slottet, oliemalet fra øverst
til nederst 252). Det var tækket med Blyplader, som i
1706 bleve strøgne grønt for at komme til at ligne iltet
Kobber 253) *). Det var prydet med to Portaler, en mod
Nord, en mod Syd, rigt udstyrede med Billedhugger
arbejde og med forgyldte Kroner og »verzogenen Namens«
(Navnechiffre). Baade Portaler og Udsmykning skyldtes,
— saa vidt vi kunne se, — de tidligere i Forbigaaende
berørte »beeden hollåndischen Bildhauern«.
Tæt ved Porthuset opførtes i 1705 »Vagten«, »Corde-
gallen«, som selvfølgelig ikke turde mangle ved et konge
ligt Lystslot, og som tidligere havde havt Rum i Slottets
Kjælderetage 255).
Ligesom i »Prinsens Gaard« var der i Porthuset ved
Slottet anbragt »ein groszes Uhrwerck«. Det var for-
færdiget af Urmager J oh a n Me r c k i og kostede Monarkens
Kasse over 600 Rdl. 256).
Oppe paa Porthusets Tag var der anlagt et R e s e r
v o i r eller stor Vandbeholder af Bly, hvorfra Fontæner,
*) Poeten Bendix Didriksøn, som i 1705 synger om »Poorten for
Slottet, som med Kaaber (o: Kobber) er belagt,« og hvis »Kaaber-
R yg subtiligst giennemskiærer Den Blære-tynde Luft« 2B1), har
saaledes været galt underrettet.
(Hovedbygningens T ag var
hverken belagt med Bly eller Kobber, men med hollandske
glaserede Tagpander, se foran).