90 / 174
75
men en saadan Ledning fra den fjerne Peblingesø til
Toppen af Valby Bjerg eksisterer nok kun i Poetens
Fantasi, og i de kongelige Regnskaber fra den Tid om
tales der da heller ikke Udgifter til noget saadant.
De stedlige Forhold derude ere nu, efter to hundrede
Aars Forløb, saa forandrede, at man i vore Dage egentlig
slet ikke kan danne sig nogen begrundet Mening om,
hvorledes de hydrauliske Forhold den Gang have været
i Slottets Nærhed. Der er siden den Tid bygget og
ombygget og tilbygget og gravet og planeret og anlagt
Haver og plantet Skov og omlagt Haver og Lunde, —
og under saadanne Omstændigheder kan Kildevæld og
Bække være tilstoppede og tilkastede og afledede, Kjær
og Damme forsvundne, Tilløb til Søer og Aaer udfyldte,
Der eksisterer næppe Kort eller Afbildninger af Egnen
om Kjøbenhavn og Valby Bakke fra de Dage, som
kunde hjælpe os til at løse Gaaden. Vi maa derfor nøjes
med at sige: der v a r Vand, om end ikke i synderlig stor
Mængde, hvo r det saa kom fra. Rimeligvis har der i
Nærheden af Slottet, i den nuværende Søndermarks øst
lige Del, været en Samlebrønd, — og paa en saadan
maa man nærmest tænke, naar man hos Poeten Didrik-
søn læser om »de store Vande-Svelg, Avgrunden af sig
skiød« 261), — hvori den nærmeste Omegns Kilder og
Bækkes Vand udmundede, og som maaske tidligere har
forsynet de beskedne Vandkunster ved »Prinsens Gaard«
med det fornødne Vand, — og vist er det i al Fald, at
der i Jan. 1706 var Tale om at grave i k k e en tarvelig
Samlebrønd, men en stor Park, fem Alen dyb, 420 Alen
»i Kvadrat«, »damit alle umliegende Quellen konnen
(dorthin) gefiihret werden« 262).
Som ovenfor berørt, skulde en »Feuer
-Machines
eller
»Wasser
-Machine«
drive Vandet op i Reservoiret paa