95 / 174
8o
Den 19. Nov. 1701 skjænkede Frederik IV Maler
svenden L o r e n s Han s en Wu l f f , »so auf
Amack
von
der
Stallage
gefallen«, ti Rdl. 272).
Dette er det eneste Ulykkestilfælde ved Byggeriet
derude i den allerældste Tid, vi have fundet antegnet.
Enten er der ikke forefaldet flere, eller ogsaa har den
kongelige Bygherre ladet de andre Tilskadekomne sejle
deres egen Sø. (Erindres maa det dog, at de eksisterende
Kilder ere grumme faa, svagtrislende og fulde af Lakuner).
Ved Arbejdet paa Ma r mo r k i r k e n i 1750— 1758 kom
der saa mange til Skade, at man fandt det nødvendigt
at træffe ganske ekstraordinære Forholdsregler til de
forulykkedes Kur og Pleje 273).
Det varede naturligvis meget længe, inden de anlagte
Haver og Plantninger voksede sig høje og anselige. I
1702 hedder det, at det vilde vare flere Aar, inden de
kunde give Skygge 274). Men allerede den Gang vare
Alléer og Gange afstukne, snorlige og overskjærende
hverandre under rette Vinkler, som det sig en ægte og
uforfalsket Slotshave i fransk Lenotre-Stil egner og anstaar.
Fra Terrassen foran Slottets nordlige Fagade førte, lige
som nu, Sten- eller Marmortrapper ned ad Højens Skraa-
ning til et Parterre med Vandspring i Midten; paa nævnte
Skraaning, midt for Slottet, anlagde Ernst Brandenburg i
1705 et Kaskade værk af nogle og halvfemsindstyve
murede Trin, over hvilke Vandet skulde styrte ned 275).
I Parterret, paa begge Sider af Springvandet, saas Konge
parrets kronede Navnechiffre, udførte i brogede Blomster
og barokke Slyngninger, foran alt dette igjen regelmæssige
Firekanter, indhegnede med klippede Buksbumhækker,
over hvilke kuglerunde eller pyramideformede Træer
hævede sig, hist og her smaa Vandspring og Bassiner
omgivne af snørklede og forvredne Indfatninger af Bremer-
sten, — og overalt, hvorhen man vendte Blikket, Rækker