98 / 174
83
vel under Tag, maatte man have nye og anseligere
Menageribygninger. Saadanne opførtes da ogsaa 1704—
I
7
°
5
> °S et nyt Glashus derhos, og det var ikke, som
man maaske venter, Ernst Brandenburg, men derimod
Gartneren »auf
Amack«,
Hans Henrik Bruhn, der fik disse
Byggearbejder i Entreprise,
f ° r
1
944
Rdl.
(c. 5600
K r.)2S5).
De nye Menageribygninger synes ikke at have været
saa ganske ubetydelige, i det mindste meldes der i Nov.
1706,
at den allestedsnærværende Ernst Brandenburg
havde ladet fyrretyve Døre dersteds beslaa 286). Derimod
har Dyrebestanden der uden Tvivl i Begyndelsen været
temmelig betydningsløs, og vi have kun fundet antegnet
et eneste mærkværdigt Dyr, som kan antages i disse
Menageriets ældste Dage at have »præsenteret sig« som
noget sjældent for de høje Herskaber, nemlig en i Efter
sommeren
170 3
til Menageriet ved Prinsens Gaard, —
hvilket altsaa endnu den Gang eksisterede — ankommen
»Ostindisch Ferkel« 287). Nogle Aar senere var derimod
Menageriet paa Frederiksberg meget betydeligt, som der
meldes baade med Løver og Bjørne og Ulve og Ræve
og andre vilde Dyr i Hobetal, og
1705
synger en Poet
om Menageriet ved Frederiksberg:
Her kunne sees de Diur, hvis Grumhed ellers fnyser,
Og, som een Bussemand, hver Siæl i Livet kyser . . . 28S).
Ogsaa ved andre kongelige Slotte her hjemme var
der i de Dage Menagerier med Bjørne og Ulve og andre
glubende Dyr. Kong Frederik IV var nemlig en stor
Elsker af Dyr, — desværre ogsaa af Dyrekampe, hvor
med man af og til forlystede ham paa hans Udenlands
rejser. Den 9. Febr. 1709 foranstaltedes der saaledes i
Venedig til hans Ære en stor Tyrefægtning, og faa
Maaneder senere, den 1. Juni, i Dresden, en »magnifique
Dyrekamp mellem en Løve, otte Bjørne, syv Vildsvin,
en Tiger og en »Urr og Bøffel-Oxe«« 28!)). Ogsaa her
6*