100 / 174
85
dånigst rejste sig op fra sin Løjbænk, naar de høje Her
skaber betraadte Grotten *). Saadanne Grotter fandtes
i det gamle Amalienborgs Have, i Charlottenborgs Have,
i Anna Sofies lille Triangelhave ved Palæet bag Børsen 294)
osv., i 1765 fik man en saadan i Fredensborg 295), i Frede
riksberg Have var der hele to. De vare begge anlagte
over sprudlende Kildevæld, i det mindste meldes der
1702 om Messing-Haner og Bly til Springene »i de to
Grotter«. Den ene af disse havde et lille Galerie, som
i 1703 af Maleren M a s i us »mit kleinen Bildern bemahlet
(wurde)« 296). Begge Grotter vare sært udpyntede med
Spejlglas, smaa hvide Stene, røde og blaa Glas, »20
Rækker Glasperler«, der skulde forestille kostelige Ædel
stene, isprængte i Klippen osv. Til de høje Herskabers
Bekvemmelighed henstod der i Grotterne rigt betrukne
og dekorerede Stole 297).
De to Grotter bleve anlagte 1702 af forannævnte
Fontænemester Gr im 298).
Hv o r de have ligget, kan nu ikke mere med Sikker
hed afgjøres. (De ere i kke identiske med de nuværende
Kildegrotter i Frederiksberg Have og i Søndermarken,
som ere af langt senere Oprindelse).
Haver og Anlæg vare indhegnede, dels ved Mure,
dels ved Stakit- og Plankeværk, dels med Jerngitterværk.
Indhegningen var paa fem forskjellige Steder, — hvoraf
de fire selvfølgelig for Enderne af de to store Alléer,
som løb igjennem Haven fra Nord til Syd og fra Øst til
Vest — forsynede med Slagbomme. Alt naturligvis olie-
malet og paa passende Steder forsynet med forgyldt
Krone og kongeligt Navnechiffer. Paa de berørte fem
*) Endnu i vore Dage kan man hist og her, navnlig
i
Tyskland,
træffe slige Levninger af ældre Tiders bizarre Smag. (Saaledes
i Parken ved Wo r l i t z , ikke langt fra Dessau.)