106 / 174
9i
det hele endda ikke er videre fiks og færdigt, end at
Haandværksfolk og Malere, Forgyldere og Stukkatører
endnu stedse, Dag ud, Dag ind, trampe omkring med
tunge Fjed i Sale og Gemakker, paa Trapper og i Gale
rier, fulde af Gibs og Kalk og Oliefarve, Malerne syngende,
for at tilføje noget hist, noget andet her, og lægge »sidste
Haand« paa det udførte Værk.
Og det fandt naturligvis ogsaa Sted paa det nys
opførte Frederiksberg. Haandværkernes og Arbejdernes
Gros var nok forsvunden, men der var dog endnu nogle
af dem tilbage derude, og det baade Murere og Tømrere
og Snedkere, Glarmestere og Plattenslagere, Brolæggere
og Blytækkere, — for ikke at tale om adskillige Musket-
terer og »Granaderer«, som endnu stedse sled og slæbte
i Haver og Anlæg, baksede omkring med Bremerstens
»Gevæxtpaatter« og kvabsede »Kinders« af samme Stof
eller klippede »Taxistræer« runde som Kugler eller spidst-
tilløbende somKegler og Pyramider eller samlede »Myreæg«
til Kongl. Majestæts Kanarifugle. Frederik har uden
Tvivl søgt Fred og Ro, da han for første Gang opslog
sin Bolig paa sit nye Landslot; da der imidlertid alene
fra
i i
. Maj til 13. Dec. 1704 — altsaa under de Konge
liges første Ophold paa Slottet, — dér blev anvendt, og
vel altsaa ogsaa ihamret, 10900 Søm 308), — for slet ikke
at tale om anden lignende nervesønderrivende Bulder
og Allarm og Spektakel, — er det let forstaaeligt, at
Monarken hurtig fik nok af Opholdet paa sit nye Lyst
slot og skyndte sig at vende tilbage til Kjøbenhavns
Slot, som vel var gammelt og vindt og skjævt, men hvor
der dog var Fred og Ro.
Der arbejdedes altsaa endnu en rum Tid paa Slottet,
efter at det var »færdigt«, og ligesaa paa dets »Neben-
bygninger«, som »Cordegallerne« (Vagthusene) og navnlig
paa den nye Køkkenbygning, som opførtes 1704 —1705,