108 / 174
der nede, hvis da ikke Hofsinderne, til hvem der ikke
var Plads paa det nyopførte Slot, skulde kampere under
aaben Himmel, naar det allernaadigst behagede Hans
Majestæt og den højkongelige Familie at residere paa
Frederiksberg.
Dette behagede Allerhøjstsamme — for første Gang
— den 25. Sept. 1704, da Kongen med sit Hof »for
føjede sig fra Jægersborg til sit nye Lystslot, som han
udenfor Kjøbenhavn paa Valby Bakke havde ladet
bygge« 313). Det skete uden nogensomhelst Højtidelighed
eller særlig festlig Indvielse af det nye Slot, uden Brask
og Bram, og Hans Majestæt har næppe den Gang været
tilbøjelig til »Fæstiner« eller »anden Glædskab og Lystig
hed«, snarere søgt Fred og Ro og landlig Ensomhed for
at forvinde Sorgen over Grevinde Vierecks Død (27. Juni
s. A .) 3U). Som man véd, havde Frederik IV, efter
Ludvig X IV ’s Eksempel, ladet sig vie til venstre Haand
til denne Dame, der var en Datter af den preussiske
Gesandt i Kjøbenhavn, — til liden Glæde for hans Dron
ning Lovise og til liden Opbyggelse for hans tro og
ærbare og loyale Undersaatter. Om Frederik IV har
havt nogen Anelse om, at han ved dette sit Dobbelt
ægteskab maa have givet disse Forargelse og slet Eks
empel, er vistnok et stort Spørgsmaal. Han havde saa
ophøjede Forestillinger om den suveræne Kongemagt af
Guds Naade, om Enevoldsherredømmet, hvis Indehavere
vare hævede over alle Love, at han næppe har kunnet
tænke sig denne Mulighed. For ham og mangfoldige af
hans Tids og senere Tiders Fyrster eksisterede der en
særlig, fyrstelig, yderst laks Morallov 315). Quod licet Jovi,
non licet bovi! Gud hjælpe den Un d e r s a a t , der efter
Monarkens Eksempel vilde begaa Bigami! For en saa
dan var der Bremerholm, Tugthus, Kagstrygning og
93