89 / 174
74
Vandkunster og den noget senere — i 1705 — anlagte
Kaskade 257) skulde forsynes med Vand.
Til dette Reservoir var der medgaaet tyve tusende
Pund Bly eller mere, — saa man ser, Porthuset maa have
været bygget solidt, siden det bar en saa uhyre Vægt
paa sit Tag, — for slet ikke at tale om Vægten af Vandet
i Reservoiret. Der meldes da ogsaa, at samme Porthus
alene af Murværk indeholdt 2464 Kubikalen 258).
Det til Reservoiret medgaaede Bly var for største
Delen kommen fra Holland og indkjøbt der af Agenten
de Ba l den .
Da Porthuset laa højt paa Bakkens Top, og Vandets
Overflade i Reservoiret paa Porthusets Tag hundrede
eller halvandet hundrede Fod højere end Udstrømnings-
aabningerne paa de Fontæner og »Vandkunster«, man
vilde anlægge i Slotshaven, havde man jo alle nødvendige
fysiske Betingelser for at kunne fremstille endogsaa meget
imponerende Vandkunster, — naar man da havde Vand nok.
Men hvor fik man Vandet fra til at fylde Reservoiret
og nære Vandkunsterne? Ja, derom meldes der intet.
Der tales hyppigt om »det store Vandrør« (1701) og om
Tilløbsrender og Afløbsrender, disse sidste under Jorden
og murede og hvælvede, og om Modeller til Vandkunsten
»beym Hausze Fridrichsberg« og om den »Feuer-Machine«
eller »Wasser-Machine«, som skulde drive Vandet op i
Reservoiret, »wodurch das Wasser soll(te) getrieben wer-
den« 239), og som kostede Hans Majestæts Kasse dyre
Penge, — men om Vandet, og hvor det kom fra, meldes
der intet. Rigtignok synger en Poet 1705 om Vand
kunsterne paa Frederiksberg:
Tænck d o g ! hvad Moye mand har haft saa hoyt at leede
Fra Pebling-Søen ud, at Bierget saa kand sveede
Det Iise-kaalde Vand op af sin indre Part
Og lønlig Blære-streng med sliig een Force og Fart 260),