65 / 96
6 2
mer eller mindre tilfældig Tilhørerkreds, der samles om en Præ*
dikant, men det er en Menighed, der samles om Herrens Ord og
Herrens Sakramenter. Ikke sjældent har Mennesker, som kun ved
Lejlighed har overværet Gudstjenesten i Esajaskirken, udtalt sig
om dette, at de havde et stærkt Indtryk af, at det var en Menig*
hed, der var samlet. Men ogsaa ved Menighedssamfundsmøderne
kendes dette gode og kærlige Sammenhold. Det er ellers ret ah
mindeligt for Tiden at kritisere Menighedssamfundenes Møder,
de er »kedelige« og trænger til en grundig Reformation, siger man,
og der er vel ogsaa dem, som mener, at de helst helt burde afskaf*
fes; Menigheden skal kun have Kirken som sit Samlingssted. Saa*
dan tror jeg ikke, mange tænker i Esajas Menighedssamfund; selv*
følgelig giver vi Gudstjenesten den første Plads, men vi kunde
heller ikke tænke os at undvære Samfundslivet. Det centrale her
er
Bibelsamtalerne,
forskellige skiftes til at indlede, og derefter er
der Samtale om det Skriftstykke, der er gennemgaaet. A t saadanne
Samtaler kan være kedelige og uden meget Udbytte, tør jeg ikke
benægte, men de behøver det visselig ikke, de
kan
ogsaa være
noget af det opbyggeligste og rigeste, man som troende Menneske
kan komme til at opleve. Og saadan synes jeg, Bibelsamtalerne
Tirsdag Aften i Krypten ofte har været, ja jeg tør næsten sige
som Regel. Jeg kan ikke tro andet end, at de har været til Opmun?
tring for mange Guds Børn og en Hjælp til Klarhed for søgende
Mennesker. Man maa blot ønske, at alle søgende og troende Men*
nesker kunde finde Vejen ind i Menighedssamfundet; det vil da
forhaabentlig gaa dem, som et trofast Medlem en Gang sagde til
en anden troende Mand, som han gerne vilde have med til Menig*
hedssamfundsmøde. Vedkommende gjorde flere Indvendinger, han
havde ikke Tid og saa fremdeles; da sagde Indbyderen: Ja, det
maa De være belavet paa, at faar man først begyndt at komme
der, kan man ikke blive derfra.
'
Skal jeg fremhæve en anden af de
lyse
Sider ved Menigheds*
livet i Østervold Sogn, maa det være
Offervilligheden.
Det er al*
lerede tidligere fremhævet, at det er Menigheden selv, der uden
Hjælp udefra har bygget den store og kønne Kirke Men den har