62 / 96
59
samfundsmøde meddeltes denne glædelige Udvikling, og Dagen
efter kom Frøken
Marie Green
og sagde, at da hun i Menigheds*
samfundet havde hørt Beretningen om den økonomiske Situation,
var den Tanke kommen til hende, at hun burde give, hvad der nu
manglede i, at Kirken var gældfri, hun var vis paa, at det vilde
være i Overensstemmelse med hendes nylig afdøde Faders Ønske.
Da jeg maatte gøre opmærksom paa, at jeg ikke turde garantere
for den opgivne Sums fuldstændige Nøjagtighed, idet den Mulig*
hed jo ikke var udelukket, at et eller andet af de tegnede Bidrag
ikke blev indbetalt, svarede hun: det gør ikke noget, naar blot
alle endnu manglende Regninger maa blive sendt til mig. Ja, saa
var Kirken fuldstændig gældfri, og det var, som enhver vil kunne
forstaa, en dejlig Fornemmelse.
Nu skal der ikke her gives en Fremstilling af Esajas Menigheds
Liv og Virksomhed i Aarene efter Indvielsen. Hvis en saadan
skal gives, maa det blive senere, naar Begivenhederne er mere paa
Afstand. Her skal kun peges paa lidt af det, der er denne Menig*
heds Ejendommelighed og giver den sit Særpræg. Som ethvert
Menneske har (eller i alt Fald burde have) sin Ejendommelighed,
saadan maa en Menighed ogsaa faa det. Thi omend de forskellige
Menigheder i en By som København har saa nogenlunde de samme
Rammer for Arbejdet, Søndagsskole, Ungdomsarbejde, Blaa Kors,
Bladuddeling, Sygepleje, Menighedspleje, Møder for Gamle osv.,,
altsammen i nøje Tilslutning til Menighedssamfundet, saa behol*
der dog hver Menighed sit eget Ansigt. Og dette Ansigt præges vel
i nogen Maade af de ydre Forhold, d. v. s. af Sognets sociale For*
hold.
Hvad Østervold Sogn angaar, da har det sine ganske naturlige
Grænser, idet det bestaar af det Kvadrat, som ligger mellem Sølv*
gade og Østerbrogade, Søerne og Østervoldgade; man kan godt
sige, at det næsten danner en lille Bydel for sig selv, er ligesom en
Provins i den store By. Denne Bydel har en herlig Beliggenhed,
paa alle Sider omgivet af Parker og Søer og dog midt i Byen med