68 / 96
Der kunde være adskilligt mere godt at sige om Menigheden,
men dette maa være nok. Naar jeg skal sige, hvad man kunde
ønske mere af, maa det vel nærmest blive
Aktivitet;
vi kunde
have mere Sorg over de mange, som lever fuldstændig frem*
mede for Menigheden og dens Herre. Noget af det, som Profes
ten Jeremias udtrykker, naar han siger: Gid mit Hoved var Vand
og mit Øje en Taarekilde, da vilde jeg begræde Dag og Nat mit
Folks Datters ihjelslagne (Jerem.
9, 1), eller mere af Profeten
Esajas’ brændende Iver, naar han
siger til Herren: Gid du vilde
sønderrive Himlen og fare ned,
saa at Bjergene flød bort for dit
Ansigt (Es. 63, 19).
Mere Ungdom
og flere Mænd
kunde vi ønske;
ser man ud over Forsamlingen i
Kirken ved Gudstjenesterne, kan
man ikke undgaa at lægge Mærke
til, at de graa og de hvide Haar
er ret almindelige. Mange prægs
tige ældre findes der baade af
Mænd og Kvinder, men vi kunde
trænge til
mere Ungskov.
Og
dog er der en saadan ved at voks
se op; navnlig er der en bioms
strende K. F. U. K., hvis Medlemmer gennemgaaende er trofaste
Kirkegængere, og adskillige er Medlemmer af Menighedssamfundet.
Ved Menighedens Fester, Julefesten f. Eks., er det altid en Glæde
at se de mange unge Piger befinde sig som hjemme i Menighedens
Midte; ligeledes naar de unge en Gang hver anden Maaned deltas
ger i Menighedssamfundets Møde. Gud give, at der maa vokse en
stor Ungskov op i Esajas Menighed, saa den maa gaa frem i Kraft,
og at den maa have det rette Missionssind baade overfor de
mange, der lever uden Gud herhjemme, og overfor Hedningerne.
Ansvaret overfor Hedningerne er med utrættelig Kærlighed blevet
65
5
Pastor Tonsgaard.