20 / 138
12
C h o r.
I Dans Erkiændtlighed evig han finde
Ædle Velgiørenheds værdige Løn !
Dig han tilhørte fra tidligste Dage,
Fædreland! siig, hvor Du saae ham forsage*.
Naar Du opløfted Din kaldende Køst?
Vel Du det mindes, hvor han uforfærdet
Iilte at ombytte Bogen med Sværdet;
Da Du af mandige Sønner omgierdet
Forrest i Danvirket øined hans Bryst.
C h o r.
Da Du af mandige Sønner omgierdet
Forrest i Danvirket øined hans Bryst.
A ldrig saasnart var Din Fare forsvunden,
Før han i Vidskabens Hal blev gienfunden
Granskende nidkiær ved Natlampens Sk iæ r;
Musernes Yndling og Høiskolens Ære,
Fremmerst at forske og tænke og lære;
Glade, som Lærer, snart Medbrødre ære,
Hvo dem som Mønster alt længe var kiær.
Cho r .
Glade, som Lærer, snart Medbrødre ære,
Hvo dem som Mønster alt længe var kiær.