10
Herre! Fader! i Dit Navn
See os her forsamlet være!
Sandheds Lys til Brødres Gavn
Her lad skinne Dig til Æ re!
At vi see og prise Gud,
Ham, fra hvem vort Lys randt ud.
Efter Talen.
Se unge Phoenix sig paany
A f Askehoben freidigt svinger,
Omduftet af en Myrrhasky,
Sin Faders Stev til Phoebus bringer.
Det Myrrha, den omduftes af,
F ra Laurbærtykningen nedrinder;
Der skygger om de Æreminder,
Som pryde, Oluf Borch! Din Grav!
E i fore tør Dit Værk Dit N avn ;
Y i ære, hvad Du bød beskeden,
Men Dana ømt i Moderfavn
Bevarer det til Evigheden.
Hvergang hun reiser Hædersminde
For her opelsket ædel Mand,
A f hendes Haand Dit Navn Du kan
Ved hans jevnsides tegnet finde.