70 / 286
da heller ikke i sin O rd e n , at en Institution, der
i s tø r r e eller m in d re G r a d so rte re r un d er Staten,
stiller sig i M o d sæ tn in g til almene Øn sk er.
I
Spø rg sm aalet om H o v e d s ta d e n s U d s e e n d e burde
d et i fo rste Rækk e væ re Byens Kommunalbesty*
relse, hvis Ø n s k e r blev Rettesno r.
En Refo rm af G a d e h jø r n e t Am a g e r to rv—N iels
1Iemm ing sen s G a d e kan vist iovrigt god t siges at
frem b y d e sig af fæ rdselsmæ ssig e G ru n d e . Jeg
to r ikke gøre mig særlig klog herpaa, men jeg
me n er flere G a n g e at have b emæ rk e t, hvorledes
det ret sk a rp e H jø rn e h in d r e r T ra fik e n fra den
ene af de næ v n te G a d e r til den anden . Mon ikke
vor n u væ re n d e Lovgivning k u n d e bringes i Am
vendelse h er og h jæ lp e til at fremme det skøns
hedsmæssige. Jeg er tilbøjelig til at an tage dette.
Jeg me n er iovrigt at have b rag t i E rfaring, at man
i M inisterie t for offentlige A rb e jd e r vil se me d
Velvilje paa en H en v e n d else fra Københ a vn s
Ma g istrat om S tø tte til Sagens Genn em fø re lse.
Jeg s p e jd e r da efter et in itiativ fra k om m u n a h
besty re lse n s Side.
F o rho ld e n e ved H ellig aa n d sk irk en h a r i en Aars
rækk e sta a e t paa F o rskønn e lse sfo ren ing en s Dags*
orden. Spø rg sm aalet bor blive sta a e n d e her, huL
til d et er lost. Men d e tte bor ikke lade ven te
paa sig til næ ste Slægtled. Vi, der lever nu, bor
stille os bag Fo rskønn e lse sfo ren ing en s Ledelse og
være me d til at s tø tte det rimelige Krav om, at
Hellig aa nd sk irk en k omm e r til at ligge frit.
Væ k me d G itte ret! Væ k med H u sb lo k k e n ved
N iels 1Iemm ingsens Gade!
l l e s i i l f k r i i i i t , i a n ^ i ' i n m o s ; O i i M i r o r i i i s t .
Af Arkitekt Egil Fischer.
D
en 13. Ja n u a r i A a r g o d k e n d te Kommunal*
b es ty re lse n et Forslag til en ny Byggelov for
Byen. D a d e tte for en sto r Del hviler paa P rim
eipper, der fo rste G ang er frem h o ld t her i Tids*
sk rifte t (O k to b e r 1911), og Sanerings* og Censur*
sp ø rg sm a a le t er ind g a a e n d e b e h a n d le t ind e n fo r
Foreningen, vil d et væ re n atu rlig t her k o r t at
nævne, hvad F orslaget gaar ind for, særlig ved*
ro re n d e s id s tnæ v n te Spørgsmaal.
Min ov en fo r næ v n te A rtik e l m e d v irk e d e mulig*
vis til, at der i 1911 n e d s a tte s en te k n isk Kom*
m ission til Be handling af et af Kommunalbestyrel*
sen 1909 g o d k e n d t og 1911 til Regeringen frem*
s e n d t Lovforslag, der som Følge af den af Kom*
m is sion en frem sa tte Kritik blev re v id e re t og a tte r
f rem s e n d t til Regeringen i 1915 — uden dog at
resu ltere i en Lov.
F ø rst 1929 blev S pø rgsm aalet a tte r ta g et op,
idet A k a d em isk A rk ite k tfo re n in g n e d s a lte et Ud*
valg, d er 1931 afgav en B e tænkn ing om en Bygge*
lov for hele L a n d e t og senere ved F o rfa tte re n
h eraf lod fo retage en te kn isk U n d ersøg else af
Byggelov sprob lemerne. I F o ra a re t 1935 paabe*
g y n d te et paa Kommu n a lb esty re lse n s Initiativ
n e d s a t Udv alg endelig U d a r b e jd e ls e n af d et For*
slag, d er g o d k e n d te s af d e n n e den 13. Ja n u a r d. A.
Selvom d e tte Forslag kun ind e ho ld er faa e k sak te
Regler, og d et d erfo r h e n s ta a r noget i d et uvisse,
h vo rledes Loven vil blive fortolket, og hvilke Re*
su lta te r d et vil give — hvis Forslaget bliver til
Lov —- saa kan d et siges, at Forslagets T endens,
saaledes som den u d tr y k k e s i B emæ rkningerne
til d et og i selve P arag raffe rn e , glædeligt nok
synes at gaa i den rigtige Retning. D et bæ rer dog
delvis P ræg af et K omp rom is mellem de mange
forskellige F ak to rer, d er h a r m e d v irk e t ved dets
U d a rb e jd e ls e , h v ad der har bid rag e t til nogen
Uk larh e d .
F o rst og fremm e st foreslaas der in d fo rt et smi*
digere System for Beregningen af de G ræ n ser,
ind e n fo r hvilken Bebyggelsen skal holdes, og der
opn aa s d erv e d rigere Mu ligheder for A rk ite k te n
til at fo rm e Hu set efte r de p rak tisk e, økonom iske
og k u n stn e risk e Krav, som Opg av e n stiller, end
T ilfæ ld et er nu.
For d et a n d e t vil en Lov me d en Rækk e nye
Bestemmelser, som findes i Forslaget, give Byens
Styre M idler i H æ n d e til — i ho je re G ra d end
nu — at lede P lanlægningen af Byens G a d e n e t og
Bebyggelsen i dens sto re T ræ k paa en for Flel*
hed e n god Maade. Der bliver altsa a Mulighed for
at u ndg aa m ange Meningsløsheder, der nu er til*
ladt, og at o p n aa Plan og O rden .
Nogle i d an sk Lovgivning nye Bestemmelser vil
tillige gore det muligt ikke blot at ry d d e op i den
Uo rden , der h ersk e r i Bebyggelsen af Byens æ ldre
Kvarterer, men ogsaa at sikre betydelige hygiej*
niske Forbedringer.
7