151 / 239
149
udleveret et Eksemplar af Regulativet, og at der paa R e
kvisitionen staar en Erkendelse fra hans Side, om at han
har faaet det og er det underkastet — altsaa en lignende
Bemærkning som paa de nuværende Kvitteringer. Og jeg
skulde anbefale, det sker.
Derimod turde jeg henlede Opmærksomheden paa, at
det rned Henblik paa de Forbrugere, paa hvilke Regningerne
gaar til Inkassation, er af yderste Vigtighed, at det nu
værende — desværre ikke altid med behørig Skarphed
gennemforte — Forlangende om, at alle Fornavne opgives
ved Underskriften, bibeholdes. Som Belysningsvæsenet for
mentlig derigennem alene er i Stand til at fore nogen som
helst effektiv Kontrol med hvilke Rekvirenter der er Skyld
nere fra tidligere Tid, saaledes er det kun derigennem muligt
for mig at foretage Efterforskninger efter borteblevne
Skyldnere — som jo saare hyppigt viser sig igen at være
Forbrugere.
A t man ikke synes paa Frederiksberg at stille Fordring
om Opgivelse af samtlige Fornavne, betyder i denne For
bindelse intet. Ikke blot er Frederiksberg Kommune kun
en Fjerdedel af Københavns, men som bekendt forhindrer
den frederiksbergske Byggelov til Dels Tilstedeværelsen paa
Kommunens Grund af en Mængde af de Forbrugere, hvor
iblandt Restanterne væsentligst rekruteres. Det er derfor
næppe for meget sagt, at København har — ikke 4, men
10 Gange saa mange usolide Forbrugere som Nabokom
munen.
Kan derfor Indførelsen af Rekvisitioner som det af
gørende Grundlag — Rekvisitioner der jo ofte udfyldes
paa Kontoret i Stedet for i Hjemmene under en Maaler-
kontrollørs Opsigt — bevirke, at Fordringen om fulde Navn
gennemføres mere rigoristisk, vil jeg tænke, at Reformen
endog kan komme til at betyde en Forbedring af Chancerne
for Inkassationens Effektivitet.
København, den 21. September 1912.
Ærbødigst
H . R ep sdo rph .