10 / 61
forsøg - og en skændsel vilde det være, om det nogensinde skulde lykkes
at forvanske disse træk, der bærer saa velbevarede spor af sikker og selv
bevidst skønbed«.
Dog - undgaaet sin skæbne havde Slotsholmen imidlertid ikke! 1884 ned
brændte Christiansborg, og i mere end en menneskealder laa slottet hen
som en malerisk ruin. Privatbankens opførelse 1901 ændrede ogsaa dens
karakter, men Slotsholmsgades oprindelige udseende var dog allerede
gaaet tabt ved de forandringer, der fandt sted i 1860’erne. Indtil da, fortæller
Villads Christensen i sin bog om København mellem 1840-57, indtoges
størstedelen af dens plads »af den saakaldte Børsgrav, en stinkende kanal
med stillestaaende vand, der kun brugtes til anlægsplads for nogle smaa-
baade. For enden af kanalen laa Slotsholmens vagt, og nærmere oppe ved
børstrappen stod den gamle Nationalbank, der over en muret hvælving
havde forbindelse med børsbygningen. Mellem Børsen og kanalen gik en
smal passage for fodgængere. For at faa denne ført helt ned til Knippelsbro -
rundt om den husrække, der kaldtes Nybørs eller De seks Søstre - købte
kommunen i 1838 gaarden nr. 70 yderst ved Knippelsbro, og i 1843 blev pas
sagen ud til broen aabnet. - Fra den anden side af Børsgraven var der der
imod ingen forbindelse med broen. Her gik en gade, som hed »Bag Børsen«,
langs med ministeriebygningen og ned til havnen, hvor den endte blindt«.
Derfor gik al færdsel over Knippelsbro oprindelig gennem Børsgade, som
i daglig tale blot kaldtes »ved Børsen« eller »Nybørs«. »Denne stærkt be
færdede gade langs Børsen - meddeler Villads Christensen videre - genere
des betydelig af de finlapperskibe, som havde deres liggeplads i graven der
udenfor. Lastede med træ, kom disse skuder hvert foraar i stort tal til
København og blev liggende ved Børsen sommeren over. De lod deres
ladninger ligge paa skibene ind over bolværket og helt ud paa fortovet,
medens skibenes bovspryd derovenover ragede midt ud i gaden. Alle var
enige om, at finlapperne her var til megen hinder for passagen, og deres
store træladninger en brandfare for byen; men ingen kunde anvise dem
en bedre plads. Man hjalp sig saa med i 1843 at rykke bolværket i graven
længere ud, hvorved gaden blev gjort 12 alen bredere«.
14