katastrofe forsynedes det fireetages hus med et overrislingsanlæg. I 75 aar
havde trykkeriet og forlaget derefter til huse i denne bygning, indtil ud
viklingen nødvendiggjorde dets flytning til Gammelholm.
Ogsaa genbohuset mellem Læderstræde og Amagertorv var fra første færd
opført i nyklassisk stil. Dets nuværende udseende hidrører nemlig fra en
ombygning i 1854 under arkitekten H. Chr. Tybjergs ledelse.
Pladsens øvrige bebyggelse har derimod ikke ændret sig synderligt. De
enkelte huse vidner stadig alle i højere eller mindre grad om den indflydel
se, Harsdorff udøvede paa sine elever. Det gælder ikke mindst vekselerer
firmaet R. Henriques juniors ejendom nr. 9, der egentlig er en gammel
bagergaard, og de to ejendomme nr. 19 og nr. 21, som Hallander opførte.
Særlig karakteristisk er den sidste - det store pilasterhus paa hjørnet af
Fortunstræde, der som nævnt ligger paa samme sted som »Stenbukkens
Gaard«, af hvis mure der skjuler sig rester under det gule pudslag. Som
noget dengang helt nyt indrettedes der ved opførelsen butikker i plan
med jorden og ikke, som det var almindeligt, i kælderen, og over dem an
bragtes »de skjønneste lygter i Kjøbenhavn«. Fra 1863 til 1916 tilhørte gaarden
Carl Ploug og hans efterkommere, og blandt dens beboere har ikke blot
været Frederik VI’s livlæge, etatsraad I. D. Brandis og Carl Ploug selv, men
ogsaa familien Melchior, hos hvem H. C. Andersen havde sit andet hjem,
og paa hvis landsted »Rolighed« paa Østerbro han døde 1875.
Trods de smukke og herskabelige huse, som gav Højbroplads en værdig
indramning, blev det dog ingensinde det stille og fornemme torv, som
Rawert havde tænkt sig, men midtpunkt for et broget folkeliv. Torve
handelen florerede livligt, ved vandpumperne mødtes kvarterets tjeneste
piger og udvekslede nyheder om deres herskaber, og paa hjørnet af Læder
stræde solgte jøderne piskebaand, galan’terisager og hvidevarer. Pladsen var
iøvrigt fyldt med boder og rullende butikker, som magistraten udlejede
til slagtere, amagerkoner og bissekræmmere. »Naar man onsdag eller lør
dag kommer her - fortælles det - skulle man tro, at man var i Paris eller
London, ikke i Kjøbenhavn«.
Senere hen kom torvehandelen ind under mere ordnede former. Dog er
det vel tvivlsomt, om de, der havde forestillet sig pladsen rolig og stille,
følte sig trøstet ved, at der ikke som paa Gammeltorv »sad værdige Valby-
koner med deres nedhængende blommererede kyser og falbød deres
fjerkræ«, eller bønder og slagtere der solgte kød »fra aabne vogne eller
56