53 / 61
skidenfærdige kludetelte«, men at Højbroplads med »de kønne amager
koner med deres grøntsager« frembød »det tækkeligste syn«, selv om de
ikke var nær saa morsomme som »de højrøstede fiskerkællinger ved Gam
melstrand«. Der var dog enkelte med »Foreningen til Hovedstadens For
skønnelse« i spidsen, der ønskede den bedre kaar og kunstnerisk udsmyk
ket. I den forbindelse foreslog arkitekten Martin Nyrop i 1888 at indrette
Højbroplads og Amagertorv til et stort blomstertorv grupperet omkring
en dekorativ fontæne med afløb i et stort bassin. Ideen kom ikke længere
end til papiret, men til gengæld opstilledes paa Amagertorv i 1894 maleren
Edvard Petersens berømte - eller rettere berygtede - springvand med bil
ledhuggeren Vilhelm Bissens storke, og i 1902 blev Absalons rytterstatue
rejst paa Højbroplads - paa det sted hvor magistratens æreport ved
Christian IX ’s guldbryllup havde staaet ti aar tidligere.
Det var den kendte bankdirektør Axel Heide, der havde taget initiativet
til dens udførelse, og medens selve statuen er modelleret af Vilhelm Bissen,
skyldes soklen Martin Nyrop. Den er forsynet med en frise, der symboli
serer Øresund, og et relief med et kors og to nøgler, som dels hentyder til
Absalons gejstlige værdighed, dels til byens og borgens anlæg. »Han var
modig, snild og fremsynet, en ynder af lærdom, med ren vilje Danmarks
trofaste søn« lyder indskriften langs dens øvre kant.
Heides tanke med at opstille Absalon netop paa dette sted, hvor han ofte
havde færdes, var i sig selv meget smuk, men desværre er det kun i ringe
grad lykkes Bissen at give et fuldtonende indtryk af hans personlighed.
Ganske vist sprænger han som en vældig kriger af sted paa sin hest, men
alligevel virker statuen flov, idet den mangler den indre spænding, som
Absalon maa have været i besiddelse af.
I hans skygge sidder amagerkonerne omgivet af deres rige blomsterpragt,
og de har næppe været særlig begejstrede, da firmaet Holbech i 1934 under
opførelsen a f dets nye ejendom paa hjørnet af Østergade og Købmagergade
indrettede en midlertidig salgshal paa Højbroplads. Efter dens nedrivning
indtog de dog atter deres gamle stadepladser, og ligesom fiskerkonerne ved
Gammelstrand blev de nu igen en integrerende del af bybilledet, og selv om
et stykke af Højbroplads og det gamle fisketorv i vore dage er udlagt til par
keringsplads, vil de forhaabentlig aldrig nogensinde helt forsvinde. For
turismen har de deres store betydning, men hvad vigtigere er, københavner
ne selv vil meget nødig undvære dette hyggelige indslag af gammelt køben
57