DanskHaandværkerStat

B R O L ÆG G E R L A U G E T I KØBENHAVN

x T

RO E -LEGG ER -LAUG ET « i København staar sammen med de øvrige gam le

københavn ske H aandvæ rkslaug inden for den Række af faglige O rganisatio

ner, som h a r levet og v irk e t under de bundne L au gsfo rm er i selve Laugstidens

gyldne Dage. I A a re t

1682

fik Lauget sine af Kongl. Majestæt godkendte Laugs-

artikler, som er dateret

. Novem ber det nævnte Aar.

Det v a r F re d e r ik den Fem te, som i Indledningen til de gam le A rtik ler begrun

dede disses Udstedelse med: »at eftersom Y i allernaadigst fo r got og raadsom t

haver befunden , ad sk illigt udi Laugene, saa vel her i Vores Kongel. Residentz-

Stad K iøbenh avn som o v e r alt udi begge Vore R iger D anm ark og Norge, som til

Misbrug og ad sk illige Inconven tzier kunde give Anledning, at afskaffe. Og til

den End e fo r h vert L au g i sær, og A rticle r at lade fo rfatte: H aver Y i alle r

naadigst forund t og givet, saasom Y i og hermed foruden og giver

Broe-Leggerne

efterskrevne A rtic le r, h vo re fte r de sig allerunderdan igst skal rette og fo rho lde ;

Og ey efter denne Dag understaa sig, nogen ny Vedtægt eller anden Anordning

imellem sig selv at giøre, saa frem t de ikke der fo r v il stande til Rette og straffes

som vedbør.«

Det gam le Dokum en t komm er iøvrigt herefter straks ind p aa det faglige Om-

raade og frem hæ ver, at ingen Rrolægger maa give sig til at arbejde med R roe r

eller Gader, h verk en inden for eller uden for Byen s Volde, forinden han ha r vun

det sit B o rg e rsk ab og er bleven Medlem af Lauget. Det maa jo siges at væ re

, skønne T id e r fo r en faglig og organisationsmæssig Betragtning, de gam le B ro

læggere levede og v irk ed e under, vel at mærke dersom de holdt sig Laugets og

Kongens Vedtægter efterrettelige. I modsat F a ld maatte de bøde første Gang

de fo rsaa sig med fire B d lr., anden Gang det dobbelte, men tredie Gang v a r det

Straf paa K roppen , man udsatte sig for, altsaa ligefrem Stokkeprygl.

I de gam le L au g sreg le r paabødes det ogsaa, at Brolæggerne

skal

have en Ol

dermand, som i to A a r skal v irk e som saadan, og n aa r hans Funk tionstid saa

var udløben, sku lde sam tlige Laugets Mestre ved A fstemning væ lge tre af Laugets

Medlemmer, af hv ilk e Magistraten da valgte den, man syntes bedst egnet til at

røgte O lderm andshvervet. V a r der ingen af de af Lauget udpegede, som passede

de høje M ag istratsherrer, beskikkede denne selv Oldermanden.

O ldermandens Opgaver v a r af omfattende Art. F ø rst og fremm est skulde han

holde Mandtal paa Laugets Medlemmer, saaledes at de nemt kunde findes »naar