384 / 717
388
enten noget udi Vores eller B yen s Æ ren d e fo re fa ld e r at forrette, eller og naar
de de Bøn h a se r v il efter søge«.
O ldermanden havde ogsaa den Opgave at udpege fire Mestre, som sammen
med ham og Underfogeden sku lde gø re Ja g t p aa Bøn h a se rn e og sørge for, at
disse betalte den dem fo r deres B ø nh a se ri idøm te S tra f. Betalte de ikke Bø
derne, de v a r idømt, kunde de nævnte Laugsm estre samm en med Fogeden lade
dem indsætte i Stadens A rresthu s.
I Lauget kunde ingen optages som Mester, fø r han havde arb ejd et m indst et
A a rs T id som Svend . Den yngste Mester i Lauge t p aah v iled e det, som det hed
der i de gam le Vedtægter, »efter O ldermandens Sigelse L au ge t betiene, og naar
Vores, B yen s eller Laugets nødvend ige Æ ren d e fo re fa ld e r, da Lauge t tilsige;
F indes han u-villig eller forsømm elig, bøde h v e r Gang fire Mk. til de Fattige i
Brolæggernes Vogn i Fæ llesrepræ sentationens Jubilæum stog i 1904.
Lauge t: Men b liv e r hand syg eller er i lovlig F o rfa ld , da den som næst for
hannem i Lauget er indkommen , at tiene som fø r er meldt, indtil den anden
selv igien sin Gern ing kand fo rrette ; Men dersom flee re p aa en T iid intages,
sku lle h v e r af de som fo r saadan Umage v ild e fo rskaan e s, betale til Laugets
Fattige, og deres Belønn ing som Lauget skal betiene, to B ig sdaler« .
Det straffedes strængt, n aa r en L au g sb rod e r v a r tilsagt til Møde hos Older
manden og han ikk e mødte til det fastsatte T idspunk t. F o r saadan Forseelse
maatte han bøde to lv Sk illing til Lau gska ssen , og udeblev han en h a lv Time
o v e r T iden , v a r Bøden fireogtyve Skilling. Udeblev han endnu længere, steg
Bøden s S tø rrelse i F o rh o ld til T idens Længde.
T il disse alm indelige Bestemm elser og F o rsk r ifte r knyttede der sig i de gamle
L au g sa rtik le r ogsaa rent faglige An visn inger og Paabud . Saaledes f. E k s. naar
det hedder, at Bro læ ggerne h e refter ingen S tenb roer eller Bendestene m aa op
b ryde, omlægge eller fo rand re , paa anden Maade end den, som er anvist dem af
Bygm esteren . Det synes ogsaa at have væ ret nødvendigt at give v isse Fo rm an in
ger, som at B ro læ ggerne sku lde lægge Byg stenene saaledes, at Vandet allevegne
fik bekvem t Løb og F a ld , og B ro e rn e m aa intet Steds m ere fo rh ø je s over deres
rette V and fald end som af Bygm esteren anordnet. Sæ rlig form anes Brolæggerne
til at samm en fø je Stenene sæ rlig godt og sætte dem saa meget som muligt »paa