392
Komm er hertil Bestemm elsen om, hvo rlede s Laugets M edlemm er havde at
fo rho ld e sig ved Død sfald , i Løn sp ø rg sm aa l o. s. v., saa h a r m an i en samlet
Sum set de L in ie r trukket op i det gam le Laugsdokum en t, som i det væsentlige
v a r gæ ldende hele Laugstiden ud. Hvad der h e re fte r skete af Æ nd rin g e r, v a r
kun L ap p e rie r, der i meget uvæ sen tlig G rad fik Ind flydelse p aa de raadende
F o rh o ld inden fo r Bro læ ggerfaget. Næ ringsloven af
1857
, der slog saa meget
i S tykk e r fo r H aandvæ rket som Helhed, satte sig ik k e dybere Spo r inden for
B ro læ ggerfaget udover dette, at det gam le L au g som saadan t ophævedes og der
med n atu rligvis Laugstvangen .
Det gik fo r B ro læ ggern e som fo r de mange and re fag lige O rganisationer, i
hvis L iv og A rb e jd e Næ ringsloven greb saa dybt ind, at de havde svæ rt ved
at fmde de nye F o rm e r, h vo rund er O rgan isationslivet p aan y kunde organ iseres.
Men endeligt fand t man ud af V an skelighedern e og o rgan iserede sig paany
inden fo r faglige R amm er, ganske vist ikke som Lau g , men i
Foreningen for Bro
lægningsentreprenører i København.
T il at begynde med v a r det fø rst de hu
m an itære Opgaver, der toges op til Løsn ing. At disse fik en saa smuk Udfol
delse skyld tes i fø rste L in ie B ro læ gn ingsen trep renø r
Jens Eliassen
, der i sit
Testam ente havde bestemt, at der i
1902
fo r No tariu s publicus p aa F red e rik s
berg sku lde oprettes et Legat p aa ca.
60.000
K ro n e r til E tab le rin g af en Stiftelse
med F rib o lig e r fo r gam le og trængende B ro læ ggere. Dette L eg at sku lde besty
res af Lede lsen inden fo r Fo ren ingen , og n a a r en Del R en ten ydere v a r døde,
sku lde Legatet træde i V irk som hed efter Testam entets Bestemm elser. I Aaret
1916
b lev saa Bro læ ggernes Stiftelse i F lo rsg ad e til V irkelighed .
Det er fø rst i allernyeste T id , at de københavn ske B ro læ ggere atter h a r gen
optaget Betegnelsen L au g fo r den faglige O rganisation.
Københavns Brolægger-
lang
d y rk e r nu — det tvinger T iden og Fo rh o ld en e jo H aandvæ rket ind paa —
en Mængde faglige Opgaver. Fo ru d en Fo rh o ld e t til Fagets A rb e jd e re med de
mange T a rif- og A rb ejd stid sfo rhand linge r, ha r man ogsaa maattet tage Spørgs-
m aalet om Fagets R ek ru ttering op til rationel Løsn ing. Med betydelige Ofre
h a r Lauget og dets Medlemmer saaledes sat en F ag sko le fo r Fagets Læ rlinge
i Gang, h vo r der gennem en
3
-aarig Uddannelse bib ringes Læ rlin g en e al fo r
nøden tekn isk og p rak tisk Kund skab af en saadan Art, at den danner et natur
ligt Supp lement til Fagets
5
-aarige M esterlære. Laugets O lderm and er En tre
p ren ø r
Chr. E. Cornelius,
der iøvrig t h a r v irk e t som saadan siden A a ret
1900
,
altsaa i sam fu lde
32
Aar.