DanskHaandværkerStat

472

At en dygtig Parykmagersvend var meget efterspurgt, tyder Bestemmelsen

i § 18 paa: »Dersom nogen Mester en anden Mesters Svend eller i Lære

staaende Dreng til sig lokker eller afspenstig gør, skal han betale til den som

Svenden eller Drengen mister, saa meget som den saaledes Antagne et halvt Aar

kand fortiene«.

I § 21 staar der: »løvrigt enten Peruqvemagerne selv skaffer Haarene eller

k ø b en /o \h h vn s

DTIMEAd :iAFR

SØR

ogphkykm hger

m m i M M x S

OPTAGELSESBREV

H n iøm s-felle ru e^ o r^ ciu -p a aM ijefe

r e g r i e - a f 5 e å - w ® e b c r r f r a # r a r a t n B f «

gæriugfropfagei’SoranTeoienvafwpeii

i Q y n e S a t u e f r i & ø r p g p a r y i m Q g e r i f l u g

Ofler-WrørOTOog-ba#af-2>esantDræl’

i i g B i c ^ O s f / f e r M g e i a f o p ^ w i p i i ' K ' e -

ijaugef-

c^-uorfSugtirSreingaixg

Køben fiaurjitea:

Laugets Optagelsesbrev.

den Kiøbende, maa ingen Slags Uld deriblandt meleres, under 6 Rigsdalers

Straf for hver Peruqve, Halvparten til Lauget og Halvparten til Angiveren.

Med Parykkerne forsvandt Parykmagerlauget og Revolutionen i Slutningen

af det 18. Aarhundrede bragte Menneskenes naturlige Haar til Æ re og Vær

dighed igen, og det blev nu Barbererne og Haarskærerne, der kom paa den

grønne Gren. Men Parykmageren eller Coiffeuren, saadan lod Parykmageren

sig hellere kalde, fik sit naturlige Virkefelt blandt Kvinderne, de kunstfærdige

Kvindefrisurer, at hjælpe Folk til at bære løst Haar saa naturtro som mulig,

det blev hans Virkefelt, saa vidt forskelligt fra Barberernes, at Haandværket

hyppigt gik over til at blive et Kvindeerhverv, ja i Slutningen af forrige Aar

hundrede kunde de mandlige Damefrisører i København tælles, det blev ikke

et tocifret Tal. Damefrisørindernes Tal derimod var legio. Var en Dame lidt