D R E J E R L A U G E N E S H I S T O R I E
D
EN 9. Maj 1652 stiftedes
Drejerlauget i København.
I
Forhold til saa mange andre Haandværksfags Laugs-
organisationer er Drejerlauget saaledes ikke af de ældste,
men naturligvis har Faget som saadan bestaaet meget læn
gere tilbaged Tiden, og sammenlignet med de øvrige Haand
værksfags Størrelse og med Forholdene i Landets Hoved
stad iøvrigt har Drejerne ved Laugets Stiftelse slet ikke
været faa i Tal, ligesom Faget og dets Frembringelser nød
Ry viden om. Da Lauget i 1652 stiftedes, talte det 16 Med
lemmer, et Tal, der efter Forholdene siet ikke var ringe.
I 1727 var Tallet derimod gaaet ned til 9, hvilken Nedgang
dog skyldes, at Stolemagerne paa dette Tidspunkt udmeldte
sig og dannede deres eget Laug, som talte 10 Medlemmer.
I 1771 er Medlemstallet steget til 12 og i 1780 yderligere
til 17. I de følgende Aar svingede dette Tal noget frem
og tilbage, indtil det i 1841 er oppe paa 27.
Drejerlauget naaede dog aldrig at blive noget stort Fag, hvilket jo iøvrigt er
let forklarligt efter Forholdenes Art. Mange Vanskeligheder af saavel økono
misk som erhvervsmæssig Art har Drejerne ogsaa haft at kæmpe med i Tidens
Løb, Vanskeligheder, som iøvrigt paa udmærket Maade belyses gennem forskel
lige officielle Fremstillinger af Forholdene som de var i 1794 og hundrede Aar
efter, i 1896.
Saaledes pegede Drejerlauget i et til Kommissionen om Haandværksforhol-
dene i 1794 indgivet »Promemoria« paa, at der i Lauget er 17 Mestre, og disse
have kun 9 Svende,
at
de fleste Drejermestre slet ikke kunne holde Svend og
»derfor saa godt som arbejder med egne Hænder, thi at en saadan Mand kan
holde en Dreng er ikkun liden Trøst, fordi der skal lang Tid til at bringe en
Dreng saavidt, at han kan fortjene sin egen Føde.« Der peges dernæst paa, at
der er saa mange Frimestre, »at næppe nogen Profession er saaledes forarmet.«
Dernæst er der Konkurrence fra Drejermestrene paa Holmen med 16 Svende
og 4 Drenge. »De haver deres Dagværk, som de kan forfærdige fra om Mor
genen indtil om Middagen Kl. 1, den øvrige Tid af Dagen anvendes til at ar
bejde for Publikum, alt under den Friheds Maske, at de haver Lov til at ar