520 / 717
524
benytter andet Materiale. Trædrejerlauget samlede oprindelige Rokkemagere
og Drejere, Blokkedrejere og Bendrejere, ogsaa Stolemagere' var Medlemmer,
og Laugets Medlemmer dyrkede sikkert enhver Slags Drejning.
Kunstdrejeren hævdede i sidste Aarhundredes første Del, da den Schwartz’ske
Æ ra indlededes, at være »fri Kunstner«, hævet over Laugsmesteren — Træ
drejeren saa paa sin Side ned paa »Benskraberen« og hævdede, at han, Træ
drejeren, for at besidde den store Dygtighed maatte have den største, mest om-
Pibei.
fattende faglige Uddannelse og derfor i Virkeligheden, saglig set, stod højest.
Men Trædrejeren og Kunstdrejeren adskiltes maaske ogsaa for en væsentlig
Del som Følge af de strenge Laugslove, og Trædrejeren stod ikke anderledes
til »Benskråbningen« end at et kunstfærdigt Skakspil, ofte i Elfenben, og en
Rok med smukke Elfenbensforsiringer hørte til Trædrejerens Mesterstykke gen
nem Aarhundreder.
I det hele taget lagde Forholdet til Kunstdrejerne stærkt Beslag paa Laugs-
bestyrelsens Tid og Arbejde. I Aaret 1841 skilte Kunstdrejerne sig ud fra Lauget
og
Kimsidrejerforeningen
dannedes. Forskellige ivrige Bestræbelser for at faa
en Sammenslutning i Stand strandede dog. I 1843 fik Kunstdrejerforeningen nye
Love, der fastslog det som en Opgave for Foreningen, at den skulde varetage
Standens Interesser. I Virkeligheden virkede Foreningen dog nærmest som en
Understøttelsesforening' for trængende Kunstdrejere og disses Enker. Drejer-
lauget og Kunstdrejerforeningen stod i lange Tider i stærkt
M od sæ tn in g sfo rh o ld
til hinanden, et Modsætningsforhold, der i Tidens Løb gav sig Udtryk baade gen
nem Retssager og polemiske Skriverier.